Brevmodellen, som skal begrænse piratkopiering på nettet, ser ud til at blive billigere for ¬rettighedshaverne end hidtil antaget. Udmærket løsning, lyder det fra Forlæggerforeningen
Meget tyder på, at rettighedshaverne og dermed også forlagene slipper for en millionregning, hvis brevmodellen, som skal begrænse piratkopiering på nettet, bliver vedtaget. Efter massive uenigheder mellem rettighedshavere, ministerier og teleudbyderne oplyser Kulturministeriet, at regeringen på baggrund af rapporten vil foreslå, at rettighedshaverne og internetudbyderne bør afholde hver deres omkostninger, der er forbundet med modellen. Det sker til trods for, at Kulturministeriet ellers har anbefalet, at rettighedshaverne skulle betale størstedelen af omkostningerne til brevmodellen. Dermed er det fortsat rettighedshaverne selv, der skal betale for at overvåge nettet for piratkopier, mens det er teleselskaberne, der skal betale for udviklingen af it-systemer, indsamling af kundeoplysninger og udarbejdelse af advarselsbreve til netpiraterne. Dog lægger regeringen op til, at rettighedshaverne skal finansiere portoen, når der skal sendes advarselsbreve ud til netpiraterne. I Forlæggerforeningen, der har været med i rapportudvalget, er man tilfreds med, at regeringen vil foreslå, at hver part betaler sine omkostninger.
»Vi synes, det er en udmærket løsning, regeringen vil lægge frem,« siger Christine Bødtcher-Hansen, direktør i Forlæggerforeningen.

Et kompromis
Ifølge rapporten anbefalede rettighedshaverne, at de skulle betale omkostningerne forbundet med at finde og sende IP-adresser på netpiraterne til internetudbyderne, samt betale halvdelen af portoudgifterne i forbindelse med fremsendelsen af informationsbrevene til netpiraterne. Dermed lægger regeringen sig altså tæt op ad rettighedshavernes anbefalinger. Alligevel mener Christine Bødtcher-Hansen ikke, at man kan konkludere, at rettighedshaverne har fået deres vilje.
»Der er med forslaget tale om et kompromis, hvor alle parter har rykket sig. Man skal jo huske på, at vi oprindeligt foreslog, at modellen skulle være offentligt finansieret,« siger hun.

Ros til regeringen
Juridisk direktør i Gyldendal, Elisabeth Fogtdal, roser også regeringens planlagte lovforslag.
»Umiddelbart ser det ud til, at alle parter har rykket sig, og det er godt. Derfor kan vi kun være tilfredse med regeringens plan om at fremlægge det som lovforslag,« siger hun.
Hun mener, at det haster med at få modellen vedtaget, da forlagene allerede nu er vidner til, at piraterne hurtigere kopierer e-bøger og de digitale lydbøger. Dog tror hun ikke, loven vil sætte en stopper for piratkopieringen, men det vil skabe mere opmærksomhed om problemet og betyde, at flere vil købe det digitale indhold frem for at kopiere det, mener hun.
Ifølge Per Stig Møller (K) vil regeringen fremlægge lovforslaget allerede efter Folketingets sommerferie. Hvis folketingsvalget skulle være afholdt inden da, peger meget i retning af, at en socialdemokratisk ledet regering også vil foreslå brevmodellen, hvor omkostningerne er fordelt mellem alle parter, fortæller kulturordfører Mogens Jensen.
Rettighedshaverne vurderer, at branchen fremover skal betale i alt 2,5 mio. kr. for overvågningen og porto for advarselsbrevene. Alene omkostningerne til portoen vurderes at ligge på ca. en halv mio. kr.

Brevmodellen
Tidligere kulturminister Carina Christensen (K) nedsatte i 2009 et udvalg, der skulle komme med konkrete modeller, som skulle styrke håndhævelsen af ophavsrettighederne på nettet. Udvalget foreslår, at en person, der bliver opdaget i ulovligt at dele filer, fremover skal modtage et advarselsbrev. Hvis personen igen bliver taget i ulovlig fildeling, bliver der igen sendt et advarselsbrev. Tredje gang risikerer han at blive retsforfulgt. Modellen vil i første omgang være tidsbegrænset i en periode på tre år, med mindre Folketinget ønsker at videreføre den.