Netpiraterne har for alvor kastet sig over indhold fra danske forlag,
og de danske udgivelser er på flere sider nu mere populære end musik og film.

Piratkopister nøjes ikke længere med at lægge musik, film og computerprogrammer ud på nettet. I takt
med at forlagene er begyndt at producere mere digitalt indhold, har netpiraterne også kastet sig over
lydbøger, e-bøger og digitale opslagsværker i hidtil uset grad.
»Vi finder mellem 100 og 200 forlagsrelaterede titler om måneden, og vi vurderer, at lydbøger, e-bøger
og digitale opslagsværker som eksempelvis ordbøger udgør omkring fem pct. af det samlede piratkopierede
materiale, der ligger på nettet,« siger Mads Jørgensen, advokatfuldmægtig for RettighedsAlliancen, der
tidligere kaldte sig Antipiratgruppen.

RettighedsAlliancen
Det er RettighedsAlliancen, som på vegne af rettighedshavernes organisationer overvåger internettet for
at finde og fjerne materiale, der er i strid med reglerne om ophavsret. På baggrund af de mange års
erfaringer, organisationen har med piratkopiering, viser det sig, at piratkopiering af litteratur og
lydbøger på flere piratsider er mere populært at downloade end musik og film.
»Selv om den samlede mængde af litterært materiale, vi finder, er mindre end for film og musik, så er
de forlagsrelaterede piratkopier på nogle pirattjenester mere populære end musik og film. Når man måler
antallet af download af de piratkopier, vi får fjernet på disse tjenester, kan vi se, at de er blevet
hentet flere gange end piratkopier af musik og film,« siger han.

Fildeling har mange ansigter
Den ulovlige fildeling for film, musik og bøger sker hovedsageligt gennem to fildelingssystemer. Mest
kendt er de såkaldte BitTorrent-tjenester, som blandt andet den svenske fildelingsside The Pirate Bay
bygger på. Tjenesten fungerer som et såkaldt peer-to-peer-system, hvor brugere henter dele af
piratkopierede filer fra hinanden. Af den grund er tjenesten hurtig, når der skal hentes store filer,
fordi man kan hente flere dele fra flere brugere på én gang. Ulempen for fildelerne er dog, at
rettighedshaverne har nemmere ved at finde lovbryderne, fordi man kan se IP-adresserne på de brugere,
man henter materialet fra.
En anden metode, piraterne gør brug af, er at udbrede materialet gennem udenlandske webhoteller.
Fildelingen sker ved, at piratkopien bliver lagt ind på et webhotel, hvorefter piraten sender links ud
til diverse sider, så andre ved hjælp af få klik kan hente materialet. Det betyder, at
rettighedshaveren har sværere ved at finde frem til, hvem der henter kopien, men omvendt er det lettere
at fjerne materialet på webhotellet, så linkene ikke længere virker. Af den grund er det specifikt
webhotellerne, RettighedsAlliancen går efter, når det gælder piratkopier af forlagsmateriale.
»Tidligere var det meget, dem der delte materialet, vi gik efter. Men i forhold til materiale fra
forlagene har det vist sig at være meget mere effektivt at få materialet fjernet, når det ligger på
webhoteller. Webhotellerne er nemlig ansvarlige for materialet, der ligger på deres servere, så derfor
fjerner de det typisk, når vi henvender os til dem,« siger Mads Jørgensen, der dog tilføjer, at
piraterne i flere tilfælde hurtigt får lagt materialet ud på nye webhoteller.
Til trods for det fylder forlagsstoffet godt på hylderne på flere BitTorrent-sites. En hurtig søgning,
som BogMarkedet har foretaget på ordet lydbog på en tilfældig BitTorrent-side, gav 140 hits –
heriblandt var Jussi Adler-Olsens Flaskepost fra P. Desuden gav en søgning på ordet ordbog over 50
hits. RettighedsAlliancen vurderer dog, at kopiering af forlagsrelateret materiale bedst bekæmpes på
webhotellerne, mens den kommende brevmodel ventes at begrænse problemerne med BitTorrent-siderne.
Amerikanske forlag mister ca. 16 mia. kr. om året
I USA, hvor e-bogsbølgen for alvor bevæger sig ind over markedet, bliver piratkopierede
forlagsudgivelser også primært lagt ud på webhoteller. En analyse, som selskabet Attributor har
foretaget, konkluderer, at mellem 1,5 og 3 mio. personer dagligt søger piratkopier af de 90 mest solgte
bøger solgt gennem Amazon, hvilket fører til et tab for forlagsbranchen på ca. 16 mia. kr. om året.
Samtidig vurderer man, at søgningen er steget med mere end 50 pct. fra 2009 til 2010, hvilket i høj
grad skyldes Apples lancering af iPad’en.
Alt peger også i retningen af, at de danske forlag står over for en voksende hær af netpirater, mener
Maria Fredenslund, advokat i RettighedsAlliancen.
»Udbredelsen af piratkopiering hænger i meget høj grad sammen med teknologien. Der er ingen tvivl om,
at vi vil se flere tilfælde af piratkopieringer af litteratur, i takt med at der kommer flere tablets.«
Men har bogbranchen ikke en fordel, fordi den typiske boglæser netop ikke er en ung computernørd, men
en midaldrende kvinde?
»Det kan måske lægge en dæmper på omfanget nu. Men dem, der downloader ulovligt nu, vil nok også gøre
det, når de bliver 50 år. Så problemet kan i bedste fald være udskudt, men ikke fjernet,« siger Maria
Fredenslund.
Folketingets politikere har endnu ikke vedtaget brevmodellen, men det forventes at ske i løbet af
efteråret.

Professor: Kom i Sving
Bogbranchen skal se at komme i gang med gennemgribende ændringer, hvis de vil have
nogen som helst chance for at sikre fremtidens indtjening, menerJan Damsgaard, centerleder
og professor i e-business ved Copenhagen Business School (CBS)
»Alt peger i retning af, at piratkopieringen vil stige, samtidig kan forfatterne selv udgive sit eget
materiale uden om forlagene, hvilket giver endnu flere udfordringer for forlagene,« siger han.
Han mener, at forlagsbranchen skal udnytte de nye muligheder, som e-bogen giver, og give plads til
mikrobetaling, abonnementsordninger og annoncer.
»Når man som læser sidder med en e-bog, kan der poppe en annonce op den ene side, som er relevant i
forhold til bogens indhold. Det kunne fx være et hotel i den region, historien udspiller sig.«
Tror du læserne vil finde sig i det?
»De har vænnet sig til annoncer, når de læser avisen. Og i musikbranchen, der i gennem lang tid har
været ramt af piratkopiering, har man også taget skridtet og få kunsten finansieret gennem reklamer med
streaming-tjenester som Spotify.«

Forlagene skal løfte blikket
Men er forlagene villige til at tage det skridt?
»Nej, det tror jeg ikke. Men de vil blive tvunget til det på sigt. Spørgsmålet er, hvor lang tid de kan
opretholde de nuværende forretningsmodeller, før de bliver overhalet af de helt store spillere på
markedet som fx Amazon. Man bør lade være med at sidde og være pigesur i hjørnet og i stedet være en
aktiv spiller, så man kan være med til at påvirke markedet og sikre fremtidig indtjening. Det kunne
være forfriskende, hvis de danske forlag kunne løfte blikket og måske endda være attraktive for
udenlandske forfattere i stedet for at sidde med hænderne bag ryggen og blot se på, mens andre sætter
sig på markedet,« siger han.

Efterspørgelsen skal være stor nok
Elisabeth Fogtdal, koncerndirektør i Gyldendal, kan dog ikke genkende billede af, at forlagene sidder i
et hjørne.
»Vi er enormt opmærksomme på nye forretningsmodeller. Lige nu holder vi særligt øje med musikbranchen,
som er blevet enige om at lancere streaming-tjenesten Spotify i Danmark, som givetvis også kan være
interessant for os,« siger hun.
Dog påpeger hun også, at både efterspørgsel og sortimentet af e-bøger skal være stort nok, før
forlagene for alvor bør kaste sig ud i fx abonnementsordninger.
Pirater knækker koden på bibliotekernes e-bøger
Selv om udlån af e-bøger på folkebibliotekerne stadig er i sin pure opstart, så har piraterne allerede
fundet ud af, hvordan lånere med lidt computersnilde kan få ejerskab over udgivelsen. På Piratgruppens
hjemmeside, hvor pirater blandt andet deler viden om ulovlig kopiering af filer, ligger der allerede nu
en udførlig guide i, hvordan man kan fjerne spærringen på bibliotekernes e-bøger. Med guiden i hånden
kan brugerne altså få fri og gratis adgang til de e-bøger, som bibliotekerne udlåner.
De vil altid være 20 skridt foran
Bibliotekerne og forlagene er netop i disse måneder i gang med at forhandle sig frem til, hvilke
lånemuligheder bibliotekerne fremover skal tilbyde brugerne i forhold til udlån af e-bøger, og hvor
meget forlagene skal have for det. Derfor er risikoen for pirateri netop et af de emner, der diskuteres
i forbindelse med en fremtidig aftale.
»Vi har set flere eksempler på lignende guides, der fortæller, hvordan man bryder spærringen. Og når vi
får fjernet én guide, åbner de hurtigt en ny,« siger Elisabeth Fogtdal.
Maria Fredenslund, advokat i RettighedsAlliancen, kender også til de utallige guides om, hvordan man
knækker de forskellige systemer. Selv om hun overordnet mener, rettighedshaveren kommer længst med at
lave gode, lovlige tjenester, peger hun også på, at kampen mod piraterne aldrig vil stoppe.
»Der vil altid være nogen, som bruger tiden på at omgå spærringer og lave piratkopier. De vil altid
være 20 skridt foran, og de er umulige at nå,« siger hun.
Det forventes, at bibliotekerne og forlagene i løbet af efteråret når frem til en aftale om udlån af
e-bøger.

Sikringer af e-bøger
E-bøger kan groft sagt sikres mod piratkopiering på to måder: ved hjælp af DRM eller vandmærke.
Vandmærkesikringen karakteriseres som en blød sikring, mens DRM-sikringen er en mere bastant måde at
sikre materialet på.
DRM-sikringen gør brug af en trekantsmodel, hvor ægtheden af værket bliver tjekket på tre servere. Når
værket bliver aktiveret af brugeren, sendes der informationer til selskabet Adobe, der står bag
sikringen, og til en tredjepart, som typisk sidder med de digitale rettigheder af værket.
Kommunikationen mellem de tre parter verificerer, at kopien er ægte. Når værket er åbnet på én enhed –
fx en tablet – kan det ikke åbnes på andre, selvom brugeren er den samme. Flere rettighedshavere har
tidligere benyttet sig af DRM-sikringen, men gået bort fra den igen, fordi man som bruger skal have
mulighed for at lave en kopi til eget brug. Piraterne har allerede fundet metoder, så værkerne kan
piratkopieres.
Ved vandmærkning bliver værket unikt, når det aktiveres på enheden. Det sker ved, at der lagres data i
en fil i e-bogen, så kunden kan identificeres. E-bogen er ikke kopisikret, så den kan frit kopieres. I
tilfælde af piratkopiering kan den oprindelige køber identificeres ved hjælp af de personlige data.
Piraterne har allerede fundet en metode til at fjerne de personlige data.

Hvad er BitTorrent?
BitTorrent fungerer ved, at brugere henter filer fra hinanden og er blot én metode ud af mange, som
netpiraterne gør brug af. I stedet for hente data fra en central server, henter man små forskellige
bidder af den piratkopierede film fra flere brugere på samme tid. The Pirate Bay, der er blevet
blokeret af flere danske internetudbydere, er blot en af mange hjemmesider, som gør brug af BitTorrent
til at sprede ulovlige kopier. BitTorrent bliver også brugt af kommercielle selskaber, der sælger fx
computerspil til brugere.

Hvad er webhoteller?
Piratkopiering via webhoteller sker ved, at de ulovlige kopier bliver lagt ud på en server, der drives
af en tredjepart. Fordi delingen sker gennem en tredjepart, er det sværere for rettighedshaverne at få
oplysninger om, hvem der har lagt det piratkopierede materiale ud. Et selskab, der driver webhoteller,
kan ifølge lovgivningen straffes for ikke at fjerne ulovligt indhold, hvis det er blevet gjort
opmærksom på problemet.
Kilde: Wikipedia, Piratgruppen.org og RettighedsAlliancen