Det er dybt problematisk, at Berlingskes litteraturredaktør vil censurere bøger, så mordere og lignende ikke skal have lov til at udgive bøger.

Anders Breivik har udtrykt interesse for at få udgivet en bog, hvor han fortæller om sine politiske synspunkter og begrunder massakren på Utøya. I den anledning fyrede Jens Andersen forleden følgende svada af til Information:
”Jeg går bestemt ind for ytringsfrihed, men jeg går også ind for censur, når man skønner, at det er nødvendigt. Og jeg kan simpelthen ikke se, at vi kan være tjent med at folk, som vi vurderer ikke kan færdes frit blandt os andre, skal have lov til at tømme deres syge tanker ud i bøger, som både de og forlagene tjener masser af penge på.”

Resultatet af den holdning er censur. Masser af censur. For hvor går grænsen? Er det kun mordere, eller er det alle ”folk, som vi vurderer ikke kan færdes frit blandt os andre”, der skal fratages muligheden for at ytre sig i bøger? Og hvem er det ”man”, der skal bedømme, hvilke tanker der er ”syge”? Hvad med bøger som den berømte ”Med koldt blod” af Truman Capote, som detaljeret beskriver to brødre, der har slået fire mennesker i en familie ihjel, deres baggrund og den by, hvor det hele skete. Skulle den heller ikke være udgivet? Hvis jo, hvad er så forskellen?

Og er det kun bøger, der beskriver virkelige hændelser, der skal forbydes? For der findes masser af bøger, der er fuld af ”syge” tanker og beskrivelser – tag f.eks. Bret Easton Ellis’ meget omdiskuterede bog ”American psycho”, hvor mord og tortur er beskrevet i utroligt udpenslede og kvalmende detaljer.

Berlingske har i en årrække været førende, når det gælder om at anmelde bøger, der kaster nyt lys over forrige århundredes mange totalitære ideologier og regimer, hvad enten det var nazisme, fascisme eller kommunisme. Disse bøger indeholder masser af ”syge” tanker fra nogle af historiens største massemordere, og i Tyskland er det f.eks. forbudt at genoptrykke Hitlers værker og anden nazistisk litteratur. Skal det også forbydes i Danmark?

”Syge tanker” bekæmpes ikke ved at forbyde dem, men ved at imødegå dem i det offentlige rum. Jens Andersens holdning er første skridt ned af en farlig vej, der ender med massecensur og Big Brother-overvågning af litteraturen.

Læs Jens Andersens udtalelser her