
»Prisen er for høj. Forlagene begrunder den høje pris med, at man ikke vil risikere et fald i indkøb af trykte bøger. Men jeg tror, den høje pris betyder, at mange biblioteker overhovedet ikke vil have råd til at abonnere på tjenesten, fordi de ikke har økonomien til at åbne for tilbuddet,« siger Pernille Drost.
Højere startpris end før
Ifølge den nye aftale, som er forhandlet på plads mellem en række biblioteker, Gyldendal, Lindhardt og Ringhof samt Rosinante, ligger prisen pr. udlån på 18,50 kr. for bøger, der er blevet udgivet de seneste 12 måneder. Hvis antallet af udlån stiger, falder stykprisen. Udregninger fra Kommunernes Landsforening har tidligere vist, at stykprisen pr. udlånt e-bog i den nuværende aftale ligger på 16,70 kr., hvilket blev karakteriseret som en for høj pris af biblioteksbranchen.
Læs også: Ny aftale om udlån af e-bøger
»Med sådan en pris kan alle regne ud, hvad der sker. De mindre biblioteker vil ikke tilbyde deres brugere muligheden, og dem, som abonnerer på det, vil ikke turde markedsføre det, fordi det er for dyrt. Forlagene har hele tiden sagt, at de ikke ønsker at gennemgå det, som skete i musikbranchen. Men med en så høj prissætning begrænser man adgangen, og det er netop det, musikbranchen forsøgte, da den forgæves ville sikre sig mod piratkopiering.«
Piratkopierer alligevel
Men når man gør mere materiale tilgængeligt via bibliotekerne, bliver risikoen for piratkopiering jo også større, hvilket forlagene vel skal kompenseres for?
»Man har jo valgt at beskytte materialet mod piratkopiering. Og risikoen for at materialet bliver kopieret er lige så høj, når titlerne kan købes som e-bog.«
I Bibliotekarforbundets fagblad, Perspektiv, er der også kritik af den nye model. Flemming Munch, områdedirektør i Statsbiblioteket i Aarhus, siger til bladet, at det ikke er optimalt for bibliotekerne at vælge markedets største forlag og gøre dem til Kongelig Hofleverandør. Han mener, at bibliotekerne låser sig selv til Gyldendal, der er så stor en spiller, at resultatet bærer præg af forlagets interesser og ikke bibliotekernes.
Betyder det så, at de seks biblioteker, der har forhandlet, ikke har gjort deres arbejde godt nok?
»Man kan sige, at forhandlingerne i stedet skulle have ligget centralt i styrelsen i stedet for hos seks centralbiblioteker. Så ville vi have fået en bedre aftale, som vil kunne gennemføres på flere biblioteker,« siger Pernille Drost.

Slankekure virker ikke! Nævn mindst tre af de syv grundlæggende principper i Lise Baltzers nye livsstilsbog Spis med Mindfulness – den direkte vej til naturlig vægt.
Svar modtages på bogmarkedet.dk
Der vil blive trukket lod, og de tre heldige vindere vil få et eksemplar af Spis med Mindfulness tilsendt med posten.
Send dit svar her samt navn og adresse
Kommentarer
Replik og en lille nyhed!
Jeg skriver som formand for det konsortium, der har forhandlet rammeaftalen med forlagene på plads, og har et par kommentarer og en lille nyhed. Jeg tror at uanset hvilken aftale der var blevet forhandlet på plads, ville vi blive udsat for kritik. Og det er vi da klar til at modtage og forholde os til.
Det der er vigtigt for mig og for projektet er, at vi får positive tilbagemeldinger fra bibliotekerne og fra Forfatterforeningen. Så vi må have gjort et eller andet rigtigt. Pernille skriver at det burde have været Styrelsen for Bibliotek og Medier der sad for bordenden under forhandlingerne. Styrelsen kan ikke forpligte kommunerne, det kan kun kommunerne selv, og det er så kommet til udtryk ved et tilbud til alle forlag om at tilslutte sig og til alle biblioteker om at være med.
Som nævnt har vi allerede fået positive returmeldinger, og jeg er overbevist om, at rigtig mange biblioteker – nærmest alle – vil tilslutte sig servicen. I artiklen refereres til priserne for tidligere services. Hertil må jeg nævne, at den nye service sikrer en helt andet katalog. Hvis et forlag melder sig til skal alle bøger der sælges også kunne lånes, medmindre helt særlige forhold tilsiger andet. Alene med de nuværende forlag sikrer det et katalog der – set fra bibliotekernes side – er langt mere interessant end de gamle services. Dette suppleret med et nyt formidlingskoncept og en smidig adgang til at kunne formidle på de mobile platforme, skulle gerne berettige den marginalt højere pris.
Tjek selv kataloget på ebib.dk eller ebogsbibliotek.dk – Udvalget er ikke ret stort, og det er alt sammen titler der er udgivet for længe siden. Med stor respekt for de respektive forfattere, er der ikke meget at komme efter længere – de bøger er gennemlæst at den målgruppe der har brugt servicen. Nu kommer der 2.000 nye titler og vi regner med mindst 2.000 mere henover det kommende år.
Så hvis man skal sammenligne priserne mellem tidligere services og den nye, bør man kigge på prisen for bøger hvor udgivelsesdatoen ligger mere end 12 måneder tilbage.
Og så en lille nyhed, som ellers skulle have været gemt, til det (forhåbentlig) var en rigtig god nyhed.
Konsortiet har søgt Netudviklingspuljen om en pæn pose penge, som skal bruges som markedsføringsbidrag til lancering af den nye service. Det er sket før – f.eks. med Netmusikken (ny BibZoom) – at en central pulje har bidraget til at sikre udbredelse af en ny service. Pengene vil blive brugt til at halvere bibliotekernes pris for ebøgerne indtil bunden af rabattrappen er nået – og bliver dermed et incitament til at tilbyde kommunens borgere ebøger fra biblioteket. Vi får først svar fra Styrelsen/Netkoordinationsgruppen medio november 2011, venter spændt og håber det bedste. Hvis vi får pengene – eller nogle af dem – vil de komme alle kommuner til gode, uanset om man har meldt sig til fra starten eller gør det senere.
Nu er det jo nemt at kritisere – det koster jo ingenting. Måske er det endda også relevant – evaluering giver ofte mening. Men det ændrer ikke på, at det er ærgerligt at skulle læse den slags, når man - som jeg – ved hvor meget energi, hvor mange analyser, modeller og møder, der ligger forud. Jeg er faktisk – på konsortiets vegne – stolt af aftalen. På trods af, hvad andre – der heller ikke har en åbenlys aktie i ”foretagendet”, skriver – er det lykkedes os at lave en aftale, som parterne og også aftagerne er tilfredse med. Nu kan kun fremtiden vise hvem der har ret.
Tilføj kommentar