Danskerne har downlånt bøger til en værdi af 5 mio. kr. fra november 2011 og frem til juni i år. Foto: Colourbox
28/6/2012
BogMarkedet
2
NYHED:

Udlån af e-bøger via eReolen har frem til juni kostet bibliotekerne ca. 5 mio. kr., hvoraf 1 mio. kr. er finansieret af Kulturstyrelsens tilskud.

Det fremgår af et svar, som Stine Brix, kulturordfører for Enhedslisten, har stillet til kulturminister Uffe Elbæk (B).

Af svaret fremgår det også, at der er udlånt 318.000 e-bøger, og at bibliotekernes samlede udgifter til udlån via eReolen for hele 2012 forventes at ligge på ca. 10 mio. kr. Det svarer ifølge Kulturministeriet til, at de årlige udgifter til udlån via eReolen vil udgøre ca. 0,4 pct. af bibliotekernes nettodriftsudgifter og ca. 3 pct. af materialeudgifterne.

83 pct. til forlagene og forfatterne

Af et andet svar, som Uffe Elbæk har besvaret, fremgår det, at gennemsnitsprisen pr. lånt e-bog ligger på ca. 16 kr. Desuden står der, at det skønnes, at 17 pct. af bibliotekernes samlede betaling for eReolen.dk går til administration. De resterende 83 pct. går til forlagene - svarende til ca. 4,2 mio. kr., som derefter fordeler royalties efter aftaler med forfatterne.

eReolen er et midlertidigt projekt, der løber frem til november. De større forlag og konsortiet bag eReolen skal i de kommende måneder forsøge at forhandle en aftale på plads, men flere i forlagsbranchen har allerede tilkendegivet, at udlånet skader det kommercielle salg, og kræver derfor stramninger i en kommende aftale. Flere peger på den model, der findes i USA, hvor bibliotekerne køber en bestemt antal licenser, hvorefter lånerne skal stå i kø, hvis antallet af udlån overstiger det indkøbte antal licenser. Biblioteksbranchen har tidligere kaldt en sådan model for gammeldags.

Kommentarer

Lad nu være med at sige, I er forbavsede over den stigende interesse ...

Jeg synes denne modernisering har været noget, jeg har efterspurgt i lang tid. Personligt er jeg selv stor fan af e-bøger.

Hilsen,
Thomas
http://koebenhavnstoemrer.dk

Tilføj kommentar

Plain text

  • Ingen HTML-tags tilladt.
  • Web- og e-mail-adresser omdannes automatisk til links.
  • Linjer og afsnit ombrydes automatisk.
By submitting this form, you accept the Mollom privacy policy.


© BogMarkedet Landemærket 5,31119 København K
Alt materiale på dette website er beskyttet af lov om ophavsret

KONKURRENCE

 

 
 

Tirsdagsfruerne – rejsen til Lourdes af Monika Peetz er udgivet på forlaget Turbulenz.

Hvor kommer Monika Peetz fra?

a) Tyskland
b) Østrig
c) Sverige 

 

Der vil blive trukket lod, og de tre heldige vindere vil få bogen tilsendt med posten.
 

Svar modtages på info@bogmarkedet.dk.
3 heldige vindere vil få bogen tilsendt med posten

Bogen i Danmark

Annonce