25/10/2012
BogMarkedet
NYHED:

Et af Nordens største mediehuse har investeret i den danske netboghandler Riidr og ejer nu 10 pct. af Riidr. Det oplyser Riidr i en pressemeddelelse.

»Vi har haft et godt øje til Riidr i længere tid, og er meget tilfredse med at have indgået denne aftale. De er nogle engagerede og dedikerede entreprenører, som er førende inden for udvikling af brugervenlige e-bogsløsninger,« siger Mats Eriksson, adm. direktør i Schibsted Tillväxtmedier.

Også i Riidr er der stor tilfredshed med investeringen. Anders Breinholst, direktør i Riidr, siger, at investeringen er en forudsætning for, at selskabet kan videreudvikle produkter i det tempo, som man har planer om.

Stigning på 300 pct

»I løbet af foråret har der været en stor interesse omkring vores virksomhed, og vi har forhandlet med flere, men det stod hurtigt klart, at Riidr med Schibsted som medinvestor vil have den ekstra power, der skal til for at udvikle endnu bedre og mere brugervenlige e-bogsløsninger,« siger Anders Breinholst.

Han fortæller, at markedet i øjeblikket er i enorm vækst, og at man fra januar i år har oplevet en vækst på 300 pct. i antallet af brugere hos Riidr.

Brugervenlighed

»Vi mener, succesen skyldes, at vi fra starten har fokuseret på brugervenlige løsninger, åbne formater og mobile applikationer til de to dominerende mobile platforme. Med investeringen fra Schibsted vil vi gøre e-bøger og lydbøger til en del af endnu flere danskeres hverdag,« siger han.

Ingen af partnerne ønsker at offentliggøre investeringens størrelse.

Riidr, der blev stiftet i 2010, har tidligere modtaget investeringer fra flere business angels – bl.a. SF-Gruppen, som ejes af tobaksenken Tineke Færch.

Tilføj kommentar

Plain text

  • Ingen HTML-tags tilladt.
  • Web- og e-mail-adresser omdannes automatisk til links.
  • Linjer og afsnit ombrydes automatisk.
By submitting this form, you accept the Mollom privacy policy.


© BogMarkedet Landemærket 5,31119 København K
Alt materiale på dette website er beskyttet af lov om ophavsret

KONKURRENCE

 

 
 

Tirsdagsfruerne – rejsen til Lourdes af Monika Peetz er udgivet på forlaget Turbulenz.

Hvor kommer Monika Peetz fra?

a) Tyskland
b) Østrig
c) Sverige 

 

Der vil blive trukket lod, og de tre heldige vindere vil få bogen tilsendt med posten.
 

Svar modtages på info@bogmarkedet.dk.
3 heldige vindere vil få bogen tilsendt med posten

Bogen i Danmark

Annonce