Jeg er imponeret over alle de mange interessante danske udgivelser, der kommer for tiden. Ida Felicia Noack blev i 2016 med sin første erotiske tegneserie Rævhul, nomineret til Pingprisen i kategorien Bedste danske debut. …
Jeg er imponeret over alle de mange interessante danske udgivelser, der kommer for tiden. Ida Felicia Noack blev i 2016 med sin første erotiske tegneserie Rævhul, nomineret til Pingprisen i kategorien Bedste danske debut. Her viste hun de dyriske drifter i os som mennesker, gennem historien om en liderlig ræv. Med sin anden tegneserie Klip mig, går vi tættere ind på selve det at føle noget. Hvor langt skal man gå, for at føle noget?
En mand og en kvinde har en flygtig affære, en enkelt nat på et hotel. Mødet bliver som en ordløs kamp, hvor de svinger mellem at være tætte og tage afstand til hinanden. Tegningerne er ubarmhjertige og grimme uden filter. Der er klemte bryster, balder og forvrængede ansigter. Alt det vi ikke vil se, men som er til stede i en higen for at føle noget. Voldsomme berøringer, store hænder der ælter hendes hvide krop og forsøger at gøre krav på hende. Hendes nærmest bedende ønske om, at han klipper hendes hår af, så hun kan føle sig selv uden at gemme sig bag det.
Det er ikke en erotisk tegneserie for sarte sjæle. Den viser det uperfekte og beskidte ved en affære. Om at føle længsel efter noget mere, men uden at vide hvad der skal til. Om begær, sorg, sygdom og afmagt. Og sex uden lyst, men som en nødvendighed for at mærke sig selv.
Klip mig er et album jeg læser flere gange. Ikke for fortællingens skyld, da det er nærmest en ordløs tegneserie, men for de følelser den sætter i gang. Første gang jeg læste den, følte jeg en form for afsky. Den langsommelige kamp og den nærmest grimme tilgang til sex, gjorde den utilnærmelig. Anden gang kunne jeg mærke hendes følelser, og se historien som den er. En længsel efter at føle noget igen.
Du kan læse vores anmeldelse af Rævhul her.
Ida Felicia Noack: Klip mig, Fahrenheit, 90 sider, november 2016