Et klasseværelse. Elever og en lærer ligger i klasseværelset. Skudt. Sebastian ligger med hovedet i Majas skød. Han er også skudt. Død. Den eneste der ikke har fået en skramme er Maja. Scenen er beskrevet på bogens første side. Derefter starter retssagen, der skal afgøre, hvorvidt Maja er skyldig. Sideløbende hermed hører vi om Majas […]
Et klasseværelse. Elever og en lærer ligger i klasseværelset. Skudt. Sebastian ligger med hovedet i Majas skød. Han er også skudt. Død. Den eneste der ikke har fået en skramme er Maja.
Scenen er beskrevet på bogens første side. Derefter starter retssagen, der skal afgøre, hvorvidt Maja er skyldig. Sideløbende hermed hører vi om Majas tid i fængslet, hvor hun i 9 måneder holdes isoleret, samt hvad der skete i tiden op til klasseskyderierne.
Majas liv ændrede sig, da hun og Sebastian blev kærester.
Sebastian var søn af Claes Fagerman, styrtende rig forretningsmand, men samtidig et ualmindelig dumt svin, der nedgør og svigter Sebastian på det groveste. Og en dag har Sebastian fået nok. Spørgsmålet er, om Maja og han planlagde skyderierne sammen – eller om Maja handlede i nødværge?
Maja er 18 år, gymnasieelev, kommer fra en velstillet familie. Meget intelligent, reflekterende, god til at iagttage mennesker – hun mærker, hvis en person er falsk og lægger mærke til folks reaktioner. I starten virker Maja lidt provokerende, hun har ikke meget godt at sige om andre mennesker, men er ret fordømmende. Hun synes at foragte sine forældre, finder dem overfladiske og alt for forudsigelige. Men efterhånden kan man ikke undgå at føle sympati for Maja. Hendes betragtninger og iagttagelser gør faktisk bogen både underholdende og sjov – trods den alvorlige situation Maja befinder sig i.
F.eks. hendes beskrivelse af en af hendes tre advokater: ”Den anden medhjælperadvokat er en fyr omkring de fyrre med dejmave, pandekagerundt ansigt og et smil som siger ”jeg har film derhjemme, jeg opbevarer dem i alfabetisk orden i et aflåst skab”. Pandekagen er karseklippet. Far plejer at sige at man umuligt kan stole på nogen uden en frisure. Men far har sikkert ikke selv fundet på det, han har sandsynligvis hugget det fra en film. Min far vil gerne fyre oneliners af.”
Bogen kom i en æske med ”et skudhul” og ”blod” – jeg blev ekstra opmærksom på bogen, og efter at have læst bagsideteksten var interessen vakt. Og jeg blev ikke skuffet – slet ikke! Det er en mesterlig fortalt spændingsroman, bygget op, så man næsten ikke kan stoppe læsningen. Den hæver sig op over de fleste andre spændingsromaner, jeg har læst, den er samtidig meget anderledes, det er det, der er gået forud for skyderierne, der er det spændende. Ud over at beskrive en retssag, med indlæg fra anklager, forsvarer, vidner osv, handler den også om familieliv på godt og ondt, om unge mennesker der tumler med voldsomme problemer, og voksne, der fralægger sig ansvaret for det, de ikke burde kunne undgå at se, det der sker lige for næsen af dem. Men de lukker øjnene, og viser kun pseudointeresse. Det er virkelig godt skildret.
”Størst af alt er kærligheden, hedder det sig. Folk siger det hele tiden, nogle lader endda til at tro at det er sandt.[…] Men det er ikke sandt. For størst af alt er frygten, angsten for at dø. Kærligheden betyder ingenting når du tror du skal dø.”
”Størst af alt” blev kåret til bedste svenske krimi i 2016.
Lån bogen på biblioteket