2017 er Lutherår. Det er 500 år siden at den tyske munk slog 95 teser op på kirkedøren i Wittenberg (eller gjorde han? læs bogen for mere om dén myte) og ændrede verdens gang. I …
2017 er Lutherår. Det er 500 år siden at den tyske munk slog 95 teser op på kirkedøren i Wittenberg (eller gjorde han? læs bogen for mere om dén myte) og ændrede verdens gang. I Danmark er den lutheranske tro skrevet ind i vores grundlov, og derfor er der da også mange, der har en mening om Luther og hans betydning for det danske samfund i dag.
Der er ingen tvivl om, at Danmark er dybt præget af de knap 500 år – reformationen herhjemme var i 1536 – som luthersk land, men der er også debattører (m.fl.) der mener, at vi kan takke Luther personligt for demokrati, ligestilling, tolerance og alle de andre værdier, vi i dag opfatter som typisk danske.
Frederik Stjernfelt er ikke en af disse debattører.
Tværtimod har han skrevet denne lille bog – en pamflet kan man vel nærmest kalde den – som et langt angreb på Luthers holdninger til samfund, øvrighed, kvinder, jøder og meget andet. Selve det religiøse indhold – om frelse kommer via gode gerninger eller via guds nåde alene, eksempelvis – forholder Stjernfelt sig ikke så meget til: målet med bogen er at hamre en solid pæl igennem myterne om at Luther selv stod bag moderne begreber som lighed, frihed og demokrati.
Og det gør han så.
En del af kendsgerningerne er almen viden: Luther støttede nedslagtningen af et bondeoprør ligesom han skrev anti-semitiske bøger. Han var altså ingen ven af hverken bønder eller jøder. Mindre kendt er nok, at han bestemt ikke var tilhænger af hverken tanke- eller ytringsfrihed (i hvert fald ikke i de lande, hvor hans lære havde sejret) og at han bestemt heller ikke var nogen demokrat. Hans berømte afvisning af kætterbål gjaldt kun indtil det var hans trosfæller, der sad klar med magt over lighteren og sådan viser Stjernfelt at de få progressive udsagn han kom med i ungdommen, blev trukket tilbage da han pludselig selv var det religiøse centrum for en ny udlægning af kristendommen.
Jeg kan som lægmand ikke gennemskue, om Stjernfelt cherry-picker i citaterne for at bevise sine pointer, og personligt synes jeg måske heller ikke man kan stille Luther til regnskab for at nazismen stod stærkere i den protestantiske del af Tyskland end i den katolske, for i andre lutheranske lande formåede man jo fint at stå imod den brune pest.
Syv myter om Martin Luther er dog bestemt værd at læse (medbringende sin kritiske sans), og det er sikkert sundt at blive galvaniseret mod årets kommende Luther-hyldninger.
Frederik Stjernfelt: Syv myter om Martin Luther. Gyldendal, 2017. 176 sider.