Den 9. juni udgav forlaget Turbine andet bind af David Garmarks serie om problemknuseren og den tidligere lejemorder Ditlev Martins. Abbots Hemmelighed, som bogen hedder, trækker inspiration fra internationale forfattere som f.eks. James Rollins og Michael Crichton. Det er ren underholdning med et twist af videnskab og konspirationsteorier. Men hvem er den danske forfatter, der forsøger sig med en genre, der kræver rigtig meget research og viden?
David Garmark er ikke bare forfatter. Han er også skuespiller og lærer. Garmarks skuespillerkarriere har bragt ham vidt omkring, og han har blandt andet medvirket i en lang række reklamer og danske tv-serier, som Anna Pihl, Lærkevej og Tomgang. Det er dog ikke skuespillet, der er Garmarks forkusområde mere, men i stedet en spirende forfatterkarriere.
“Jeg tror, at enhver, der skriver, drømmer om at leve af det. Skrive en bestseller. Således også jeg. Men der er stor forskel på at drømme, og gøre noget ved det. Jeg går efter det, jeg gerne vil have. Så jeg bliver ved med at skrive, og så skal det nok lykkes på et tidspunkt. Hvornår er lidt lige meget, bare jeg når derhen, hvor jeg gerne vil. Det har ikke så meget med at blive stenrig på ordene at gøre, mere det at jeg gerne vil bruge al min tid på at skrive. Bare skrive. Udgive. Repeat. Jeg har et par romaner liggende, som jeg stadig pudser på til fremtidig udgivelse, og jeg har et par ideer til bøger, jeg gerne vil skrive. Jeg har været heldig nok til at slippe gennem det famøse nåleøje og rent faktisk udgive min litteratur. Det er jeg meget taknemmelig for, for i virkeligheden tror jeg altid jeg har vidst, at jeg ville skrive bøger,” fortæller David til BogMarkedet og cementerer dermed, at det er forfatterkarrieren, der har fokus.
“Mit forfatterskab skal gerne udvikle sig i forhold til, at jeg, hver gang jeg har skrevet noget, er stolt af det, og føler, at det har en eller anden form for almengyldig værdi, som mennesker ude i landet kan have glæde af. Bøger lever ikke, før de bliver læst – før nogen rent faktisk læser de ord, man som forfatter har sat sammen. Jeg har meget på hjerte nu, og det skal ud – så det er også et mål. Karakterers holdninger i mine bøger er en dejlig måde at komme af med nogle ting på, og det skal også udnyttes til fulde – for der er noget galt med den her verden – og det ved den ikke altid selv.“
At være forholdsvis ny forfatter er ikke noget, man kan leve af. David Garmark arbejder til daglig som lærer ved Vesterbro Ny Skole i København, hvor han er dansk- og matematiklærer samt teamkoordinator i indskolingen.
David har siden sin anmelderroste debutroman ‘Drengen, der aldrig kom hjem‘ (2015) udgivet to bøger i Ditlev Martins-serien. Før debutromanen udgav han kortromanen ‘En ørn fanger ikke fluer‘ hos forlaget Kandor. Her vandt han også en novellekonkurrence samme år. Der er derfor gang i udgivelserne, men der er meget mere på vej: “Jeg skriver naturligvis på den nye Ditlev Martins bog. Om en måned, i juli, tager jeg til Prag på skriveophold. Tredje bind i serien er foreløbig sat til udgivelse i marts 2018, så jeg har en anelse travlt. Til september udkommer Rakelsminde, en mystery-horror-thriller, i bedste King/Koontz-stil som jeg har skrevet sammen med min lillebror Stephan. Vi er stolte af den, fordi den afspejler vores tilknytning og loyalitet til den genre. Den er på mange måder en homage til vores barndoms litterære helte. Og vi kommer nok til at skrive mere af den slags sammen i fremtiden, for selvom det er hårdt at skulle være professionelle sammen, når man har kendt hinanden hele livet, og vi hver har vores måde at gøre tingene på, så er det en givende proces, der bringer os tættere sammen,” fortæller David.
Abbotts Hemmelighed – Ditlev Martins
Lige nu er det Abbotts Hemmelighed, der er fokus på. Den nye bog af David Garmark har allerede fået en anmeldelse her på BogMarkedet, der giver bogen fine ord med på vejen. Men hvor meget arbejde ligger der i at skrive en bog med fokus på videnskab og konspirationer? “Der ligger et stort researcharbejde bag serien, det er klart – jeg ved lidt om alt, men ikke alt om lidt. Jeg bruger lang tid på research. Måneder. Når først en historie sætter sig fast i mig, kan jeg ikke slippe den, så jeg opsøger relevant viden overalt. Og gennem researchen udvikler plottet sig som oftest også, efterhånden som trådene fletter sammen. Jeg allierer mig med professionelle mennesker på de relevante områder, og de fleste jeg henvender mig til, er skønne nok til at give mig den hjælp jeg har brug for. Igen er det udfordringen i at skrive om noget, jeg ikke rigtig har den dybe forståelse for, men som jeg gerne vil lære, som jeg synes er interessant,” fortæller Garmark, der også fortæller, at det tredje bind i serien allerede er planlagt. “Udviklingen kommer især i karaktererne. De udvikler sig i vidt forskellige retninger. Og jeg er faktisk ret vild med dem alle sammen. For Martins er det centrale, om han kan forlige sig med den han er, selvom han gerne vil være noget andet og mere normalt. Bare leve et stille liv og prøve at glemme sin fortid. Men kan man undslippe en sådan? Kan man bare beslutte sig til, at lægge det hele bag sig, eller ligger der noget i os alle sammen, der definere hvem vi er, og som man ikke kan slippe af med? Nogle grundværdier kunne man kalde det. Noget, der altid vil kigge frem, selvom man gemmer det et mørkt sted. Plotmæssigt er der altid nye ting at kaste sig over. Jeg synes vi lever i en super underlig og interessant verden – og netop med denne serie, bygger jeg videre på eksisterende videnskabelige retninger, teknologier og konspirationer. Og der er nok at tage af. Jeg har foreløbigt planlagt tredje bind, og har en ide til nummer fire også – men om serien slutter efter tredje, er jeg ikke helt klar over endnu.“
Lejemorderen Ditlev Martins er naturligt nok en noget anderledes karakter. David fortæller, hvordan karakteren opstod: “Efter min debutroman ville jeg gerne prøve at skrive en serie. Dels fordi serieformatet tiltaler mig, dels fordi en serie ville være udfordrende for mig at skrive. Min debutroman fik samme år følgeskab af en kortroman og jeg vandt en novellekonkurrence på Kandor, hvor min novelle gav navn til antologien. Så det var et heftigt år for mig, og jeg var ligesom skudt i gang. Men også supernervøs over romanformatet. Det tog mig tre år at skrive min debut. Kunne jeg skrive noget så omfattende igen? Jeg overvejede længe hvilken genre, bogen skulle skrives i. Fordi jeg ikke har en bestemt genre, jeg skriver i hele tiden. Jeg får mest ud af mit arbejde, når jeg udfordrer mig selv, og jeg havde i ydmyghed ikke lyst til at gøre alle de dygtige krimiforfattere kunsten efter, selvom krimimarkedet er ret stort. Så efter længere tids overvejelser fandt jeg frem til en thrillercocktail med krimielementer. Videnskab og teknologi har altid interesseret mig, konspirationer har altid interesseret mig, og jeg tænkte, at lige netop den sammensmeltning ville være højeksplosiv. Så jeg manglede en, for mig, interessant hovedkarakter. Identitet interesserer mig, og er et afgørende omdrejningspunkt i min første roman. Det værste jeg kan forestille mig er, ikke at kunne huske hvem man er, og hvem man kender. Så det blev Ditlev Martins’ udfordring. For han er ligeså overrasket som alle andre over sine evner. Han aner i starten af første bog ikke hvem han er, eller hvorfor nogen er efter ham, og vil myrde ham. Så jagten på hans identitet blev central. En mand, der har gjort noget, han ikke kan huske, og som potentielt kan ændre verden syntes jeg, var interessant. Hvem er ven, hvem er fjende? Hvad er godt, hvad er ondt – den dualisme ville jeg gerne arbejde med. Ditlevs udvikling var/er derfor selvfølgelig også central for seriens udvikling.”
Med sine nuværende romaner og en kommende roman indenfor genren mystery/thriller, spreder David Garmark sig over rigtig mange genrer, men hvor føler han sig mest hjemme? “Jeg har læst meget altid. Mest horror. King, Straub, Barker, Poe, Koontz. Men også Auster, Hemmingway, Bukowski, og på det seneste en masse krimier, Katz Krefeld, Theils, Jens Henrik Jensen, Kazinsky og mit absolut favorit Arne Dahl. Jeg føler mig egentlig hjemme i næsten alle genrer, og det er vel derfor (og fordi jeg ikke har det godt med at blive sat i kasse), jeg ikke har suget mig fast på en bestemt genre. Men også efter devisen, at det gerne må være udfordrende og svært, at skrive. Lad mig slå fast, at der efter min mening ikke er en genre, der er bedre end den anden, eller som har mere prestige. Jeg mener, at alle genrer har deres berettigelse – det ene er ikke mere fint end det andet – selvom jeg da vist ikke har hørt, at en horror roman nogensinde har vundet en Pulitzer pris.“
BogMarkedet ønsker Turbine forlaget og David Garmark tillykke med den nye udgivelse.