Fantasy og eventyr har aldrig været noget jeg har brugt ret meget tid på. Jeg forstår det ikke, og det interesserer mig ikke. Men et eller andet sted, midt imellem virkelighed og fantasi, finder vi fortællingerne om mennesker der flytter sig i tid, og selv om det vel dybest set både er fantasy og eventyr, […]
Fantasy og eventyr har aldrig været noget jeg har brugt ret meget tid på. Jeg forstår det ikke, og det interesserer mig ikke. Men et eller andet sted, midt imellem virkelighed og fantasi, finder vi fortællingerne om mennesker der flytter sig i tid, og selv om det vel dybest set både er fantasy og eventyr, elsker jeg det.
Stephen King har med “22.11.63”, givet et bud på en tidsrejsende. Og lige netop når det er Stephen King, ved man aldrig helt hvad man kan forvente af hans bøger. De kan være vildt uhyggelige, dystopiske, eller helt “almindelige” romaner, og alt muligt derimellem. King spænder bredt, og jeg husker stadig den sagte frydefulde rislen langs rygraden, da jeg for længe siden stiftede bekendtskab med forfatteren i hans 1125-siders apokalyptiske værk “Opgøret”, fra 1978.
Med “22.11.63” sender King os på tidsrejse. Hovedpersonen, Jake Epping, der er en helt almindelig gymnasielærer i Maine, får mulighed for at rejse tilbage til 1958. Det giver ham også mulighed for at ændre historien, for det kan man godt i King’s univers. Andre tidsrejse-forfattere tillader ikke den mulighed, men for King kan alt lade sig gøre. I 1958 er der måske ikke så meget at ændre på, men hvis man bliver længe nok i fortiden, kommer man til d. 22. november 1963 – dagen hvor præsident Kennedy blev skudt i Dallas – og det kan man godt ændre på. Hvis altså tiden tillader det, for i Kings univers bliver tiden en selvstændig størrelse, der gør hvad den kan for at der ikke bliver ændret på historien. Det store spørgsmål er derfor ikke om man kan ændre fortiden, men hvordan fremtiden (=nutiden) ender med at se ud hvis man gør det?
Selvom “22.11.63” er en stor bog på ikke mindre end 864 sider, er der ikke én side for meget. Forfatteren kan fortælle, så man ikke har lyst til at slippe bogen når man først er begyndt. King tager sig tid til at lade sine personer vokse frem og udvikle sig, og giver læseren tid til at lære dem at kende. Bogen handler om tiden og historien, og hvorvidt de ting der er sket, er sket af en årsag. Men King forcerer ikke på noget tidspunkt noget, for at nå frem til det han vil med bogen. Ting tager den tid de tager – også når det handler om tidsrejser.
At King lader tiden blive et selvstændigt væsen med sin egen vilje, er jeg ikke så imponeret af. Jeg synes det ødelægger fortællingen en smule, fordi der aldrig gives svar på hvem eller hvad tiden er, og hvorfor den i nogen grad optræder som et levende væsen. Er det tiden der styrer historien, eller er det historien der opererer i tiden? Det er typisk King at lade det overnaturlige gribe ind, men lige her virker det lidt påtaget og malplaceret. Samlet set ødelægger det ikke historien, og jeg kan kun på det varmeste anbefale at man samler de 864 sider op, og tager på eventyr i tid og sted. Og ud over at være en fiktiv fortælling, giver “22.11.63” også et interessant indblik i USA’s historie i slutningen af 50’erne og begyndelsen af 60’erne. “22.11.63” er således ikke alene en spændingsroman, den er også en historiebog.
Forfatter:
Stephen King
Forlag:
Hr. Ferdinand
Udgivet:
2014
Sider:
864
Kategori:
Skønlitteratur
Af samme forfatter