Agnete Friis er en formidabel formidler af menneskeskæbner. Hun har tidligere skrevet ungdomsromaner og i fællesskab med Lene Kaaberbøl har hun skrevet en krimiserie, men i 2015 skrev hun sin første voksenroman ”Blitz”. Et brag af en bog, hvis man kan sige det om en stille roman. Nu er hendes anden voksenroman ”Sommeren med Ellen” […]

Agnete Friis er en formidabel formidler af menneskeskæbner. Hun har tidligere skrevet ungdomsromaner og i fællesskab med Lene Kaaberbøl har hun skrevet en krimiserie, men i 2015 skrev hun sin første voksenroman ”Blitz”. Et brag af en bog, hvis man kan sige det om en stille roman.

Nu er hendes anden voksenroman ”Sommeren med Ellen” udkommet, og det er en stærk og god fortælling, der bliver siddende i en, efter man har lukket bogen.

Den midaldrende Jakob bliver ringet op af sin gamle onkel Anton, som han ikke har set i over 40 år. Anton har brug for at finde frem til en kvinde, der boede hos ham og hans evnesvage bror i Jakobs ungdomsår.

Jakob selv er midt i en skilsmisse og det passer ham ret dårligt at tage til Jylland og genoptage forbindelsen med de gamle onkler.

Men noget skete den gang – noget, der har med den kvinde at gøre, som onkel Anton har brug for at komme i forbindelse med. Og Jakob selv havde i sin tid nogle oplevelser med kvinden – Ellen. Oplevelser, han har forsøgt at gemme væk igennem et helt liv – men som nu nådesløst banker på: ”sommeren med Ellen”.

Det er en stilfærdig og stærk historien om en 15 årig dreng, der ikke trives hjemme, men som finder ro hos onklerne, der bor tæt ved. En dreng, der ikke helt forstår, hvad der er på spil, da den unge Ellen flytter ind hos onklerne. Jakob forelsker sig i den lidt ældre Ellen – og har hede pubertetsdrømme om hende som kvinden i sit liv. Ellen synes han er sød – men betragter ham ikke som kærestepotentiale.

Den sommer blev søsteren til Jakobs bedste ven fundet død og mistanken samlede sig om den evnesvage onkel Anders. Flere steder i historien fik jeg et billede af ”Lennie” fra John Steinbecks ”Mus og Mænd” på min nethinde, men ikke sådan at Agnete Friis har plagieret denne historie – men Antons kærlighed til Anders er ligeså stor som Georges kærlighed til Lennie. Og Anders uskyld er lige så stor som Lennies.

Jakob tager tilbage til de to brødre for at hjælpe med at finde Ellen, men Anton kommer på sygehuset og Anders løber væk. Hvad skete der egentligt den gang i ”sommeren med Ellen”. Det skal den voksne Jakob nu finde ud af.

En dejlig, smuk og velskreven roman. Tak for oplevelsen Agnete Friis.

Rasmus Funder har lavet et gudesmukt omslag til romanen. Man fornemmer at ligge i en grøftekant og skue mod solen.

Lån bogen på biblioteket