I 1998 debuterede den tyske forfatter Judith Hermann med novellesamlingen ”Sommerhus, senere”. Bogen indeholder 9 noveller og blev rost til skyerne i samtlige medier – både i hjemlandet Tyskland, men sandelig også i udlandet. Bogen er også fremragende, så jeg tilslutter mig alle de rosende ord, novellerne har fået med på vejen.

Bogens 9 noveller foregår alle i Berlin og omegn i 1990´erne.

Berlin-muren er faldet i 1989 og landet er på mange måder præget af optimisme, og den unge generation af tyskere skal vænne sig til, at de kommer til at leve resten af livet i et demokrati, hvor man kan arbejde sig hen mod den tilværelse man ønsker sig, uden at spekulere for meget over politik eller statskontrol. Øst og vest er smeltet sammen og det skal de unge tyskere nu lære at forholde sig til – og det er der kommet 9 meget fine noveller ud af.

Novellerne handler om det moderne liv og har alle hovedpersoner, der enten ikke kan eller ikke vil tage definitive beslutninger. Selv væsentlige beslutninger udsættes til senere, hvornår dette ”senere” så bliver står hen i det uvisse – og måske betyder ”senere” i virkeligheden ”aldrig”. Man kan sige, at livet leves i et vakuum for disse mennesker, hvilket kan medføre stor ensomhed eller en næsten kronisk melankoli.

Første novelle hedder ”Røde koraller” og er en af bogens bedste noveller. Hovedpersonen fortæller om sin familiehistorie og om hvordan hun mistede et rødt koralarmbånd, som den kvindelige hovedperson har arvet efter sin oldemor, der i en periode boede i Rusland sammen med sin mand, der byggede ovne til det russiske folk. Oldeforældrenes historie er til den dramatiske side – novellen skal faktisk læses i stedet for at blive refereret for at få det fulde udbytte.

”Sommerhus, senere” er en meget smuk, men også skarp og eftertænksom bog, der gør indtryk på læseren. Der hviler en melankolsk stemning over novellerne, der tegner et billede af hvordan det må have været at være ung i Berlin i 1990´erne.

Man kan sige, at novellerne handler om længsel, menneskets fundamentale ensomhed i verden og om umulige valg. Dette er dog ikke ensbetydende med, at novellerne er dystre.

”Sommerhus, senere” er en bog, der gør læseren klogere på andre mennesker og det er en bog, der tegner et billede af hvordan livet i 1990´erne kunne se ud for yngre mennesker.

Novellesamlingen er som sagt aldeles glimrende – den minimalistiske stil kan minde lidt om den amerikanske forfatter Raymond Carvers skrivestil, så hvis man holder af Raymond Carvers bøger vil ham helt sikkert også synes om novellerne i denne bog.

4 store stjerner herfra og en meget varm anbefaling – der er tale om solidt håndværk fra en begavet forfatter, der kan sit kram.

Lån bogen på bibliotek.dk