To prisudvalg har peget på 15 bøger, der nu er i spil til at modtage Kulturministeriets Illustratorprisen og Forfatterprisen for børne- og ungdomsbøger,
– De shortlistede bøger demonstrerer den alsidighed og kreativitet, der præger nutidig dansk børnelitteratur. Billedsiden er ikke blot en æstetisk ramme for teksten, men en integreret del af fortællingen, der både taler til og udfordrer læseren. Samlet set afspejler værkerne børne- og ungdomslitteratur af ekstraordinært høj kvalitet, skriver kulturministeriet i en meddelelse.
De nominerede til Kulturministeriets Forfatterpris for børne- og ungdomsbøger:
- Jonas Kleinschmidt: Jorden kalder Chloe – Turbine
- Sara Hauge: Da jeg mistede 13 telefoner på et år – Jensen & Dalgaard
- Betina Birkjær (ill. Katrine Louise Jakobsen): Min blå stol – Jensen & Dalgaard
- Mette Eike Neerlin (ill. Kamilla Wichmann): Alt for Pipper Villumsen – Gyldendal
- Kristina Aamand: Der er et sted i helvede – Gads Forlag
- Sabine Lemire (ill. Rasmus Bregnhøi.): Kurt er vist ikke helt død – Gads Forlag
- Eva Tind, (ill. Per Dybvig): Evas ABC – Gads Forlag
- Carsten René Nielse (ill. Mette Marcussen): Knoglebowling – Vild Maskine
De nominerede til Kulturministeriets Illustratorpris for børne- og ungdomsbøger:
- Mette Marcussen (skrevet af Carsten René Nielse): Knoglebowling – Vild Maskine
- Thomas Hjorthaab (skrevet af Sophie Souid): Møgmis: Hold på kat og briller! En spacy kidnapning! – Gads Forlag
- Teddy Kristiansen, (skrevet af Zakiya Ajmi): Bevæbnet – Gads Forlag
- John Kenn Mortensen, (skrevet af Jesper Wung-Sung): Edderkoppen – Forlaget Fugl
- Anders Frang, (skrevet af Mette Vedsø): Lytte og de skøre ører – Høst og Søn
- Jenz Koudahl(skrevet af Sabine Lemire): Racercyklen Tommy – Gads Forlag
- Anna Margrethe Kjærgaard (skrevet af Kim Fupz Aakeson): Jeg fortæller en krig – Gyldendal
- Charlotte Pardi, (skrevet af Marianne Iben Hansen): Op ned glad ked – Gæt en følelse – Carlsen
Til februar bliver feltet indsnævret til seks titler, fordelt ligeligt på de to priser. Senere på foråret 2025 vil de to priser blive uddelt.
Fakta om Kulturministeriets B&U-litteraturpriser
Kulturministeriets Forfatterpris for børne- og ungdomsbøger er blevet uddelt siden 1954, mens Illustratorprisen er blevet uddelt siden 1979. Tidligere prismodtagere tæller blandt andre Tove Ditlevsen, Halfdan Rasmussen, Kim Fupz Aakeson, Josefine Ottesen og Jakob Martin Strid.