DR havde i 2023 driftsudgifter for i alt 3.797 mio. kr., hvoraf 3.376 mio. kr. blev brugt på programudgifter og 421 mio. kr. på øvrige driftsudgifter, viser DRs netop udsendte årsberetning.

Opgørelse af programudgifter indeholder alle udgifter, som direkte eller indirekte kan henføres til programproduktion.

DRs programudgifterne udgjorde således ca. 89 pct. af driftsudgifterne i 2023.

I 2023 gik cirka 68%. af programudgifterne til levende billeder på DRTV, mens 26%. var audioindhold på ‘DR LYD’, og 6% vedrørte dr.dk.

Portalen ’DR LYD’, der er etableret i 2020, er DRs digitale hovedindgang for flow radio, rene musik-flows og stadig flere podcasts i næsten alle genrer. Hver uge klikker ca. 600.000 brugere sig ind på platformen og streamer live DRs flowradioer, eller de udvælger sig et program fra indholdshylderne.

Ofte gør man begge dele. DR LYD er således ikke en podcast-platform; tidsforbruget på DR Lyd på live flow-radio udgør ca. 60%, mens podcast er 30% og resten er overlap.

Mere end 50% af DRs samlede lyttetid er i dag på DAB, net eller andre digitale indgange, mens radio på FM udgør lige under 50%.

Mens den ugentlige dækning via DRTV steg fra 41,6%. til 47,4%, måtte radiokanalerne over en bred kam indkassere en mindre tilbagegang i sin ugentlige dækning.

Den markante undtagelse var P3, der tabte fire procentpoint i ugentlig dækning og nu er i kontakt med lige under hver fjerde dansker ugentligt.


‘Bogmarkedet Audio’ er sponsoreret af Radioplayer/mereRadio og Audiodays.

svg+xml;base64,PHN2ZyB4bWxucz0iaHR0cDovL3d3dy53My5vcmcvMjAwMC9zdmciIHdpZHRoPSI1NDEiIGhlaWdodD0iMzA1IiB2aWV3Qm94PSIwIDAgNTQxIDMwNSI+PHJlY3Qgd2lkdGg9IjEwMCUiIGhlaWdodD0iMTAwJSIgc3R5bGU9ImZpbGw6I2NmZDRkYjtmaWxsLW9wYWNpdHk6IDAuMTsiLz48L3N2Zz4=