Anbefalinger, indkøb og hele tjenestens struktur er i høj grad baseret på analyse af brugernes adfærd. Sådan sikres en profitabel forretning, forklarer Mofibochef Morten Strunge.
Danskerne læste 205 millioner sider på Mofibo i 2014. Siderne blev læst fordelt over 14 millioner læsetimer. Og Mofibos brugere kastede sig i 2014 over 13.000 unikke titler. Disse fakta er blot toppen af det berømte isbjerg, som i dette tilfælde repræsenterer det hav af information, som Mofibo får om sine brugeres adfærd på tjenesten. Det fortæller Morten Strunge, CEO på Mofibo.
Det er en ny tid, hvor forlagsbranchens feedback ikke begrænser sig til anmeldelser og salgstal. Digitale tjenester som eksempelvis Mofibo kan direkte monitorere succes, fiasko og det, der ligger imellem, gennem analyse af data.
”Vi har ekstremt meget data til rådighed. Det, der er det vigtigste for os, er at sikre, at læserne finder den perfekte bog. I øjeblikket har vi 20.000 bøger på tjenesten. Der er enormt mange at vælge mellem, og vores fornemmeste opgave er at sørge for, at det er let for folk at finde bøger, der passer til dem,” siger Morten Strunge.
Lykkes det for Mofibo, opnår man to vigtige ting. Dels at læserne bliver tilfredse, men også at læserne er mere tilbøjelige til at færdiggøre bøger. Og det sidste er også meget vigtigt for Mofibo. Tjenesten betaler nemlig forlagene for hver enkelt bog, der læses mere end en vis procentdel af, og derfor er der penge i, at læserne ikke shopper for meget rundt men i stedet læser en bog ad gangen til ende.
Det er derfor vigtigt for Mofibo at blive kloge på brugernes vaner, samt at tilrettelægge tjenesten – og især de anbefalinger den giver brugeren – så folk vælger rigtigt så ofte som muligt i det store udvalg. Det kan big data hjælpe med.
Enorme mængder data
Big data er et populært udtryk til at beskrive de enorme mængder data, som enhver digital proces og enhver udveksling af digital information genererer. Smartphones, tablets, apps, kameraer, sensorer, dankortterminaler og masser af andre typer software og hardware indsamler data i et massivt men ofte ustruktureret hav af information. Big data indeholder uvurderlig viden for virksomheder, men det kræver stor kapacitet og analytiske evner at omsætte big data til brugbar viden.
Men det gør man på Mofibo. Gennem analyse af big data får bogtjenesten indsigt i eksempelvis; hvad brugerne læser, hvor hurtigt de læser, hvor lang tid ad gangen der bliver læst, og på hvilke tidspunkter af døgnet, hvilken type brugere der læser hvad, samt hvilken platform der bliver læst på.
”Vi arbejder virkelig meget med data for at forstå, hvordan bøger bliver læst. Hvilke bøger bliver læst færdige? Hvilke gør ikke? Og hvorfor bliver de ikke læst færdigt,” forklarer Morten Strunge.
Hvordan kan I vide, hvorfor brugere vælger ikke at læse en given bog færdig?
”Vi kan trække nogle tendenser ud, som går igen. Vi kan for eksempel kigge på hastigheden, bogen bliver læst med. Vi kan se, hvor folk falder fra. Om det er efter 60 procent, 50 procent eller 20 procent af bogen. Vi kan også se, hvor brugerne læser hurtigt, og hvor de læser langsomt. For en bog, hvor der generelt set over en lang periode bliver læst langsomt, er der en større tendens til, at folk falder fra,” siger han.
Bøger promoveres efter data
I et udvalg på 20.000 titler kunne bøger let drukne i mængden. Derfor spiller Mofibos anbefalinger en betydelig rolle i forhold til at promovere titler. Anbefalinger som også i høj grad er blevet til ud fra tjenestens indsigt i brugernes adfærd.
”Vi arbejder meget med, hvordan vi anbefaler bøger ud fra et omkostningsperspektiv. Hvis vi har to bøger, der begge koster 40 kroner, hvor vi ved, at den ene bliver læst færdig af 80 procent af læserne, mens den anden kun bliver læst færdig af 30 procent af læserne, så kan det bedre betale sig for os at promovere den bog, der oftest bliver læst færdig. Dels fordi vi så betaler mindre per læst time, men endnu vigtigere får vores læser en bedre oplevelse,” forklarer Morten Strunge.
På den måde bruger Mofibo altså i høj grad big data. Både til at indkøbe titler på baggrund af, til at styre omkostninger og sikre ”en profitabel forretning” samt til at rangere bøgerne på tjenesten.
”Vi vil meget sjældent promovere bøger, hvis vi kan se, at de ikke bliver læst færdig. Det ville jo ikke give nogen mening, fordi vi betaler per bog. Så det er afgørende for os at anbefale bøger, hvor vi tror, at netop den bog passer til netop denne person, hvorfor sandsynligheden for færdiggørelse er større, end hvis vi blot anbefalede random bøger til folk.”
Data kan bruges af forfattere
Morten Strunge håber samtidig, at forfatterne på længere sigt kan få glæde af Mofibos store mængder data. Forlagene har nemlig adgang til Mofibos såkaldte ’Publisher Portal,’ hvor forlagene kan følge deres udgivelsers data på tjenesten. Disse oplysninger opfordrer Morten Strunge forlagene til at dele med forfatterne.
”På længere sigt kan forfatterne jo også lade sig inspirere af de data, som findes på deres bøger, når de skal skrive noget nyt. De kan se på, hvad der har fungeret godt, og hvad der har fungeret mindre godt i tidligere udgivelser. På den måde kan man sørge for, at en kommende ny bog ikke kun sælger en masse eksemplarer, men at folk, der læser den, faktisk også sidder tilbage med en rigtig god oplevelse.”
Hertil skal dog tilføjes, at forlagene naturligvis kun kan se generel statistik og ikke, hvad den enkelte bruger fortager sig. De oplysninger deler Mofibo ikke med nogen, understreger Morten Strunge.
De egentlige konkurrenter
Med Mofibos betalingsmodel, hvor alle titler, der påbegyndes, resulterer i udgifter til forlagene, kommer mange penge i spil. Modellen forudsætter et krav om kvalitet til hver eneste titel. Men også konkurrencen mod andre underholdningstjenester gør, at man i bogbranchen ikke blot burde fokusere på antallet af solgte titler. Det er ”ekstremt kortsigtet,” og i virkeligheden burde succeskriteriet være, om kunderne er tilfredse med produktet, mener Morten Strunge.
Han peger på, at Mofibos – og branchen som helhed – egentlige konkurrenter er underholdningstjenester som eksempelvis Spotify, Netflix, Facebook og diverse nyhedssites.
”Vi skal sikre, at vi er på de devices, folk har med sig. Vi skal sikre, at bøgerne er tilgængelige til en fornuftig og overkommelig pris. Og vi skal sikre, at når folk så vælger at investere alle de timer i at læse en bog, så skal de have den bedste oplevelse. Ellers er Spotify, Netflix osv. kun et enkelt klik væk,” siger han.
”Det er ikke Big Brother”
Til dem, der måtte synes, at en privatsfære bliver krænket gennem alt den indhentning, opsamling og analyse af data om Mofibos brugeres adfærd på tjenesten, siger Morten Strunge:
”Vi er jo ikke interesserede i at grave i det enkelte individ. Det er ikke Big Brother. Det handler om at anbefale de rigtige bøger. I og med at vi er en abonnementsforretning, så er vores vigtigste opgave at holde kunderne glade og tilfredse, så vi kan fastholde dem.”
Fakta: Big Data
”Big data er en populær term, der bruges til at beskrive den eksponentielle vækst og tilgængelighed af data – både struktureret og ustruktureret. Og big data er måske lige så vigtig for virksomheder – og samfundet – som internettet er blevet. Hvorfor? Mere data kan føre til mere præcise analyser.”
Sådan lyder definitionen af begrebet ’big data’ fra den amerikanske analysevirksomhed SAS. Se i videoklippet nedenfor, hvor dataene kommer fra, hvor meget der eksisterer og hvad de kan bruges til for virksomheder.
Kilde: Den amerikanske analysevirksomhed SAS (tidl. Statistical Analysis System)