Der udgives masser af god litteratur, og forfatternes økonomiske vilkår er ikke værre end i andre lande. Måske tværtimod.
Den danske kvalitetslitteratur er ved at uddø. Sådan lød den dramatiske melding fra Dansk Forfatterforenings formand, Jakob Vedelsby i et debatindlæg på Altinget.dk, som han senere uddybede og nuancerede her på BogMarkedet. Der er mest tale om en frygt for fremtiden, siger Vedelsby:
”Det er primært en fremtidsfrygt. Jeg frygter, at det bliver en konsekvens af det frie markeds hærgen, hvor forlag og andre i bogbranchen forringer forfatternes vilkår. Og hvor det danske sprog får stadig større konkurrence fra andre og større sprog.”
Det interessante er, at politikere over en bred kam giver Vedelsby ret. Det skete i en opfølgende rundringning til partiernes kulturordførere, og refereret her på BogMarkedet. Kun Venstres ordfører afviste Vedelsbys frygt, mens både Liberal Alliance, De Konservative og Dansk Folkeparti gav ham ret, lige som hele venstrefløjen gjorde det.
Men er det rigtigt? Umiddelbart er det svært at tage Vedelsby og politikernes bekymringer alvorligt. Her og nu udgives der masser af god skønlitteratur på dansk. Der er en generation af unge, lovende talenter på vej frem, og den gamle garde producerer støt og roligt den ene gode bog efter den anden. At det skulle ændre sig inden for de næste 5-10-15 år er også svært at tro på. Hvorfor skulle det dog ske?
Sproget påvirkes kraftigt at ikke mindst engelsk i disse år, mere og mere forskning udgives kun på engelsk og man kan blive ret træt i hovedet, når man hører f.eks. en smart konsulent slynge om sig med anglicismer. Men det danske sprog er også robust. Vi er bedre end mange andre til at fordanske engelske ord. F.eks. taler vi lige så naturligt om at ”maile” som om at ”skrive”, uden at tænke på at ”maile” er en fordanskning af et engelsk ord.
Det danske sprog skal nok overleve, og lysten til at skrive romaner, noveller og digte vil med garanti ikke svækkes. Tværtimod har de mange muligheder for at blive selvudgiver og udkomme i små oplag, kun som e-bog eller som print-on-demand gjort, at endnu flere end før prøver lykken som ”rigtig” forfatter, der ikke kun producerer til den berømte skrivebordsskuffe.
Men økonomien så? Jakob Vedelsby beskylder forlag og andre af ”bogbranchens interessenter” for at ”agere på nogle måder, der direkte eller indirekte presser forfatterne på økonomien.” Men det er en påstand, der ikke dokumenteres, hverken i det oprindelige indlæg på Altinget eller i det opfølgende interview med Bogmarkedet. Her på BogMarkedet har vi ikke fået indtryk af, at de store forlag presser forfatterne til at acceptere en mindre procentdel af indtægterne end før – men vi vil selvfølgelig gerne korrigeres, hvis det er tilfældet.
Indtil da vil det være min påstand, at forfatterne tværtimod har bedre økonomiske muligheder end længe: Forlag som Gladiator tilbyder en model for overskudsdeling, der umiddelbart virker attraktiv, og andre forlag er villige til at forhandle om en pæn forhøjelse af honoraret, når næste oplag skal trykkes. Samtidig er der stor interesse for – og nysgerrighed omkring – det at være forfatter. Der er mange muligheder for at holde foredrag, undervise, skrive filmmanuskripter, skuespil og så videre.
Det bliver hovedparten af de danske forfattere ikke rige af, nej. Men sådan har det altid været, og også i de største sprogområder er hovedparten af forfatterne fattige. En amerikansk undersøgelse viste for nylig, at en tredjedel af alle, inclusive selvudgivere, tjener mindre end 500 dollars om året.
I Danmark har politikerne valgt at støtte forfatterne frem for forlag og distributions-leddet. Derfor udbetales der gode bibliotekspenge til mange, derfor er der arbejds- og rejselegater og derfor er der livsvarige ydelser. Alligevel vil langt hovedparten af de danske forfattere skulle skrive i deres fritid og lave alt mulig andet for at tjene til livets ophold. Men det kan ikke være anderledes. Det er ikke en ret at være forfatter. Det er noget, man må arbejde på at blive.