Forlæggerforeningen råber vagt i gevær. I Bruxelles er det lovforberedende arbejde til en EU-reform af ophavsretten i gang. Det er nu, branchen og de danske politikere skal interessere sig for, hvad der er på spil. Ellers kan det snart vise sig at være for sent.
Sammen med en række andre danske organisationer, der alle repræsenterer rettighedshavere, har Forlæggerforeningen udsendt en erklæring, hvor der i flere punkter advares om mulige konsekvenser ved EU-reformen af ophavsretten.
Kort sagt er sagens kerne – set fra forlagsbranchens synspunkt – spørgsmålet om, hvorvidt ophavsret i EU skal reguleres gennem lovgivning eller gennem individuelle aftaler mellem rettighedshaver og -bruger.
”Ophavsretten er i dag allerede reguleret af lovgivningen men giver samtidig mulighed for, at man kan lave individuelle aftaler på mange områder. I Forlæggerforeningen anbefaler vi, at det bliver ved med at være sådan, men for øjeblikket bliver der fra EU lagt op til, at det i højere grad fremover bliver lovgivningsbestemt,” forklarer direktør i Forlæggerforeningen Christine Bødtcher-Hansen.

Lovgivning eller aftaler
Problemet med ophavsret gennem lovgivning er ifølge hende, at det er ekstremt ufleksibelt. Når EU lovgiver skal forslagene igennem en lang proces forbi Parlamentet, Kommissionen og de enkelte medlemslande, før en EU-bestemmelse kan vedtages og derefter skal implementeres. På den måde kan der gå flere år fra idéen og det lovforberedende arbejde, til en ny regel træder i kraft.    
Forlæggerforeningen er derfor bekymret for det spirende digitale marked på to primære områder; biblioteker og uddannelse. Her bliver spørgsmål om ophavsret traditionelt forhandlet på plads gennem individuelle og kollektive aftaler mellem rettighedshaverne – eksempelvis forlag og forfattere – og aftagerne, som kan være skoler, biblioteker mv.
”Det, der er fordelen ved aftalemodellen, er, at man kan ændre kurs hurtigt, når man ser en uhensigtsmæssig udvikling i forhold til markedet. Hvis man begynder at lovgive, kan det blive rigtig svært at ændre på igen. Og den lange sagsbehandling i EU’s system kan i øvrigt betyde, at nye love er forældede i forhold til markedets udvikling, når de endelig er klar til at træde i kraft,” siger Christine Bødtcher-Hansen.     
 
E-bøger: Frit slag for bibliotekerne?
EU-reformen af ophavsretten er for tiden det altoverskyggende fokusområde i Forlæggerforeningen, fordi situationen vækker bekymring blandt medlemmerne, fortæller direktøren. Én af de store bekymringer er, hvad der vil ske på biblioteksområdet i forhold til udlån af e-bøger.
Ét af EU’s primære argumenter for, at reformere ophavsretten på biblioteksområdet, bunder i den europæiske biblioteksorganisations ønske om en ’ligestilling’ mellem fysisk udlån og digitalt udlån. Som det er nu, må bibliotekerne nemlig udlåne fysiske bøger uden videre, mens der skal særlige aftaler til med forlagene, når det gælder digitalt indhold.
”Bibliotekerne mener, de er dårligere stillet i den digitale verden, fordi de ikke bare kan udlåne e-bøger, som de vil. Vi har allerede afprøvet forskellige modeller herhjemme med eReolen. Og vi har set, hvordan meget liberale udlånsmodeller for e-bøger kan få indgribende, negative konsekvenser for det kommercielle marked,” siger Christine Bødtcher-Hansen.     
Skrækscenariet er her, at bibliotekerne får frit spil til at købe forlagenes e-bøger i internethandlen for derefter at udlåne dem gratis i mange kopier til biblioteksbrugerne.
”Vi ved ikke, hvad EU’s udspil vil være, men et scenarie, vi kunne frygte, er et, hvor digitalt udlån bliver sidestillet med det fysiske. Risikoen, hvis man lovgiver på dette felt, er, at man kommer til at lave en model, som kan få stor negativ indflydelse på de kommercielle markeder,” mener Christine Bødtcher-Hansen.     

Fribrugsregel på læremidler
En anden grund, til at Forlæggerforeningen for tiden dedikerer en stor del af sin tid til ophavsretsreformen, er forlydender om en såkaldt fribrugsregel på læremidler. Også her er der virkelig noget på spil for forlagene. 
På danske uddannelsesinstitutioner bliver der taget over én milliard kopier om året. Det er den måde mange lærere – især i grundskolen – sammensætter undervisningsforløb på. Ved at tage kapitler og uddrag fra forskellige bøger og kopiere dem til eleverne.
”Det er en rigtig stor post for forlagene – én milliard kopisider er virkelig meget. Og det er selvfølgelig helt rimeligt, at forlagene får betaling for kopieringen. Det kan lade sig gøre med vores Copydan-system, som er utrolig velfungerende,” siger Christine Bødtcher-Hansen.  

Rettigheder er livsnerven
Med en kopiaftale fra Copydan, som langt de fleste danske uddannelsesinstitutioner er tilmeldt, må undervisere fra hvert materiale kopiere 20 procent – men maksimalt mellem 20 og 30 sider – pr. elev pr. skoleår. Sådan sikrer Copydan indtægter fra skolernes kopiering til en lang række rettighedshavere. Men den ordning er måske i fare nu.    
”Vi kunne frygte, at EU-reformen med en fribrugsregel vil betyde, at alle uddannelsesinstitutioner i Europa får lov til at kopiere eksempelvis 20 sider gratis pr. bog. I så fald vil alle Copydan-indtægterne, som udgør en betydelig del af pengestrømmen i forlagsbranchen, forsvinde, og gulvtæppet vil være rykket væk under vores nuværende fleksible modeller,” siger Christine Bødtcher-Hansen og fortsætter:
”Hele værdiansættelsen af et forlag afhænger af de rettigheder, forlaget har. Hvis værdien af rettighederne bliver udhulet, så mister selve forlaget værdi.”       

Anbefaler et nærhedsprincip
Derfor anbefaler Forlæggerforeningen indtrængende, at ophavsretten fortsat skal reguleres ved hjælp af aftalerne, hvor de direkte involverede parter, som er tæt på problemstillingerne og har indgående kendskab til branchen, sidder ved forhandlingsbordet. Christine Bødtcher-Hansen eksemplificerer i forhold til forhandlingerne med bibliotekerne:
”Forlagene har deres gode indsigt i markedet, mens bibliotekerne sidder med forståelsen for, hvad de har behov for. Det er jo ikke altid, at lovgiver har den samme indsigt. Derfor er der et nærhedsprincip i at lade dem, der er tæt på markedet, om at sidde ved forhandlingsbordet i stedet for at overlade det til nogle embedsmænd i Bruxelles,” siger hun.
Nu går Forlæggerforeningen i offensiven og holder møder med de nationale kulturpolitikere for at advare mod reformens mulige konsekvenser. Budskabet er klart:
”Vi prøver at oplyse om, hvad der vil ske, hvis man udhuler vores handel med rettigheder. Ophavsretten er det, der muliggør, at vi kan handle med rettigheder, tjene penge og investere i nyt indhold. Alternativet er – hvis man stadig vil have litteratur, film og musik – at det hele skal statsfinansieres.”
Har I en chance – sammen med Jeres medunderskrivere – for faktisk at få indflydelse på, hvad der bliver besluttet nede i Bruxelles?
”Ja, med en fælles indsats,” siger Christine Bødtcher-Hansen.
 
Læs hele Forlæggerforeningens erklæring, hvor man sammen med en række medunderskrivere – lige fra Journalistforbundet, Forfatterforeningen og til film- og musikbranchen – danner fælles front og udtrykker bekymringer ved udsigten til EU-reformen.