Satser bibliotekerne for meget på bestsellere? Og svigter de dermed en demokratisk forpligtigelse ved at formidle litteratur, som egentlig formidler sig selv?
Debatten har raset i mere end et år, hvor bibliotekerne blandt andet har været under beskydning i Weekendavisen for at svigte den klassiske bogformidling.
På BogForum var der søndag lagt op til endnu en debat i den måske mest centrale diskussion, der foregår i biblioteksvæsenet for tiden. I debatten deltog Jan Thielke, som er formand for Danske skønlitterære Forfattere, og Hernings bibliotekschef Pernille Schaltz.  

Forandringsparate lånere svigtes
”Det er et demokratisk problem, at bibliotekerne går efter mainstream, fordi de synes, at det er her, de fleste udlån ligger. Det har de sikkert ret i, men bibliotekerne har også en dannende opgave, og vi har set i løbet af de seneste årtier, hvordan de har svigtet den smalle litteratur,” sagde Jan Thielke indledningsvist ved debatten og slog fast: 
”Vi synes, det er et problem, at bibliotekerne kun formidler det, som formidler sig selv. Bibliotekerne har som institution i vores demokrati en opgave i også at flytte lånerne.”
Dermed svigter bibliotekerne altså nogle forandringsparate lånere, lyder argumentet. Som eksempel benytter Jan Thielke historien om Yahya Hassan. Ifølge Thielkes udlægning gennemgik han nemlig en udvikling, hvor han via biblioteksvæsenet gik fra at læse Knausgård over Strunge og videre til inspirationskilden Arthur Rimbaud, den modernistiske, franske digter.  
”Det har været hans (Yahya Hassans, red.) dannelsesvej i den proces, som forvandlede ham fra vild gadedreng til at blive en vild gadedreng, som også er forfatter,” sagde Jan Thielke.

”Biblioteker er ikke bogsamlinger”
Men den præmis er bibliotekschef Pernille Schaltz ikke enig i. Hun understreger, at når bibliotekerne køber stort ind af eksempelvis krimier for at gøre de eftertragtede bøger mere tilgængelige, så er det ikke ensbetydende med, at formidlingen af den mere smalle litteratur svigtes. Der afholdes på bibliotekerne nemlig stadig masser af arrangementer med fokus på den smalle litteratur, forklarer hun.  
”Vi køber ind efter de kriterier, der står i loven – altså alsidighed, aktualitet og kvalitet,” siger hun og fortsætter:
”Biblioteker er jo ikke bogsamlinger – det er forsamlingshuse, hvor vi laver folkeoplysning på helt nye præmisser.”

”Hvad har I selv gjort?”
Men at ubalancen i bibliotekernes indkøb er stor, det hersker der ingen tvivl om. Det viser også nye tal fra Bog- og Litteraturpanelets årsrapport. Pernille Schaltz påpeger i debatten, at alt for mange bøger i årevis har stået på bibliotekernes hylder stort set urørt. Der er brug for mere liv og målrettede initiativer omkring den smalle litteratur, hvis den skal finde vej ud til lånerne, mener hun.
Her spiller hun samtidig også bolden tilbage til Jan Thielke og spørger:
”Vi har diskuteret det her før. Jeres strategi er at sige, at bibliotekerne svigter i formidlingen. Men hvad har I selv gjort? Hvordan har I selv inviteret til samarbejder mellem skoler, forlag og biblioteker? For vi vil gerne samarbejde.”
Men den købte Jan Thielke ikke:
”Der er en velbetalt gruppe af folk på bibliotekerne, der er sat til at formidle. Det er vi jo glade for, men der er ligesom en arbejdsdeling. Selvfølgelig skal vi forfattere også sørge for at komme ud over rampen, men den største del af formidlingsopgaver får I (bibliotekerne, red.) penge for,” sagde Jan Thielke.