Pres fra familien og kritik af islam topper listen sammen med seksuelle emner.
Hver syvende forfatter, oversætter og illustrator har oplevet, at deres værker har været udsat for censur eller forsøg på det.
Det fremgår af den store undersøgelse, BogMarkedet i december gennemførte sammen med Dansk Forfatterforeningen og Dansk Skønlitterære Forfattere. 398 personer har svaret på de mange spørgsmål om censur, selvcensur og ytringsfrihed, og heraf har 56 svaret ja til, at de ”inden for de seneste 15 år har været udsat for censur eller forsøg på censur” af deres bøger. Det svarer til næsten hver syvende.
De 56, der har svaret ja, har derefter fået mulighed for at uddybe deres svar, og her topper personer i den nærmeste familie som dem, der i flest tilfælde har lagt pres på forfatteren, tegneren eller oversætteren. Det drejer sig om tilfælde, hvor forfatteren har brugt oplevelser eller personer fra virkeligheden i værket – eller hvor omgivelserne har troet, det var tilfældet. Også familiemedlemmer til personer, der portrætteres i en biografi, er flittige til at kræve ændringer i manuskriptet.
Pas på de religiøse følelser
Højt på listen er ikke overraskende også religiøse emner, især islam. Et eksempel på dette kommer fra tegneren Erik Petri, der skriver, at ”religiøst krænkende tegninger og karikaturer blev valgt fra”, da han arbejdede for det nu hedengangne Blæksprutten.
En kvinde fortæller, at ”der var visse ord, som blev anset som racediskriminerende, og som jeg blev bedt om at slette”, og forfatteren Birgitte Hultberg fortæller, at ”i casebeskrivelser, hvor kulturelle og religiøse attributter har været afgørende, er jeg blevet rådet til at udelade cases.” I samme boldgade fortæller forfatteren Jens-Martin Eriksen, at ”et forlag forsøgte at få mig til at ændre et provokerende omslag til en bog, da man mente, det kunne skabe en farlig situation med trusler fra islamister”.
Der kan også være et vist pres for at udøve selvcensur, fortæller en illustrator:
”På kunstudstillinger er det bestemt ikke velset, at man udstiller værker, der omhandler religiøse emner (især vedrørende islam/muslimer).”
I betragtning af, hvor meget debatten om ytringsfrihed i forhold til – især – islam, islamisme, religiøse karikaturtegninger og religiøse følelser i almindelighed fylder i den offentlige debat, kan det måske undre, at disse emner ikke er blevet en suveræn topscorer i besvarelsen af dette spørgsmål. Måske fordi emnet fylder meget mindre i skøn- og faglitteratur end i den offentlige debat? For da vi senere i undersøgelsen spurgte, hvorvidt ytringsfriheden er kommet mere under pres de seneste fem år, var der et stort flertal, der svarede ja med henvisning til netop disse emner (Uddybes i artikel i morgen: ”Tre ud af fem forfattere oplever et øget pres på ytringsfriheden”.)
No sex please, we’re Danish
På tredjepladsen over de emner, de 56 forfattere henviser til, kommer seksuelle temaer. Et eksempel kommer fra tegneren Lars Horneman, der skriver:
”Jeg var fast tegner for mandemagasinet M. Eftersom historierne var ret frække, spurgte jeg, om der var noget, jeg ikke kunne tegne, og fik svaret “du kan tegne ALT”! Da der kom en historie, hvor omdrejningspunktet var et blowjob, tegnede jeg det. Da det kom i bladet, havde de sat en mærkat henover det uden at spørge mig.”
Tilsvarende fortæller Claus Willumsen, at han er blevet bedt om at ændre i ”pornografiske scener” i en endnu ikke udgivet roman.
Endelig er der eksempler på, at virksomheder eller offentlige institutioner har forsøgt at få ændringer i den måde, de er blevet omtalt på – eller at forfatteren meget tydeligt har fået at vide, at det ikke vil være velset at skrive om virksomheden/institutionen.
Læs også artiklen “Hver 10. forfatter holder sig tilbage af frygt”, hvor vi også fortæller mere om selve undersøgelsen.
Censur eller redigering?
I forbindelse med undersøgelsen har vi understreget over for deltagerne, at ”almindelig redigering” ikke er censur, men hvor går grænsen? Som Erik Petri skriver i forlængelse af sine oplevelser med Blæksprutten: ”Redaktøren kan selvfølgelig altid påberåbe sig retten til at sortere i materialet og pille det fra, som ikke har kvalitet eller humor, så han kan holde sin ryg fri.”
Men læser man de 49 eksempler, de 56 forfattere er kommet med, er langt de fleste så konkret og detaljeret beskrevet, at der ikke er tvivl om, at de pågældende har oplevet det som forsøg på at censurere dem.
I den forbindelse er det værd at notere, at 90 pct. af dem, der har udfyldt spørgeskemaet, er over 40 år gamle, og at 64 pct. – næsten to tredjedele – har fået udgivet, oversat eller illustreret mindst 6 titler og dermed er vant til redigeringsprocessen.