Tilbagegang for eReolen i december. Samlet set for året er der dog en markant, stigende udvikling. 

Den seneste månedsstatistik over eReolens nøgletal for 2015 er udsendt. Den viser en klar tilbagegang i december måned sammenlignet med de seneste måneder på bibliotekernes udlånstjeneste. Både udlån og unikke brugere falder for e-bøger såvel som netlydbøger.   

Det generelle billede for året 2015 på eReolen samlet set er dog et ganske andet. Her kan man blandt andet se, at:

  • Sommermånederne i tredje kvartal bød på et kvantespring, hvad angår antallet af udlån – særligt for lydbøger.
  • I andet halvår går særligt netlydbøgerne frem og lader til at finde et nyt, højere leje. Samtidigt øges også forskellen mellem e-bøgernes og lydbøgernes popularitet. Udlånet af lydbøgerne stikker så at sige af fra e-bøgerne.
  • Ser man bort fra december måned, ligger også udlånet af e-bøger sig på et nyt og højere leje i andet halvår.     

 
Udlånet måned for måned fordelt mellem e-bøger og lydbøger. Kilde: eReolen.
 

Unikke brugere på eReolen måned for måned fordelt mellem e-bøger og lydbøger. Kilde: eReolen.


Det gennemsnitlige udlån pr. måned i årets fire kvartaler fordelt mellem e-bøger og lydbøger. Kilde: eReolen.

Se den samlede statistik her for e-bøger og netlydbøger