Forlagets beskrivelse: Endelig er der nyt fra den folkekære og elskværdige politigruppe ‘Afdeling Q’ som huserer i de mørke kælderum hos Københavns Politi. I denne nye hæsblæsende krimi står den brogede flok over for en udfordring af større dimensioner, både på det faglige plan, men ikke mindst på det personlige plan. Rose er nemlig havnet i … Continue reading “Selfies” af Jussi Adler-Olsen

Forlagets beskrivelse:

Endelig er der nyt fra den folkekære og elskværdige politigruppe ‘Afdeling Q’ som huserer i de mørke kælderum hos Københavns Politi. I denne nye hæsblæsende krimi står den brogede flok over for en udfordring af større dimensioner, både på det faglige plan, men ikke mindst på det personlige plan. Rose er nemlig havnet i store problemer, hun er sunket ned i en psykotisk sump, der trækker lange tråde ind i en mørk fortid. En fortid hvor en grum forbrydelse muligvis er begået.

Det er kommet ledelsen for øje, at opklaringsprocenten i Afdeling Q ligger langt under det forventede. Uden Roses hjælp må de tre resterende medlemmer, lederen, den karismatiske Carl Mørk, mystiske Assad og den nye mand, Gordon, kæmpe for at overbevise Politiet af de fortjener at forsætte. Samtidig findes en ældre kvinde myrdet i Kongens Have og en gal bilist har indledt en dødelig jagt på unge kvinder, mens nye forbrydelser planlægges et helt andet sted. Er det urelaterede hændelser, eller ligger der en sammenhæng begravet et sted i forbrydelserne?

Afdeling Q står over for nye store udfordringer. Firkløveret har mistet et blad, men betyder det også, at heldet helt har forladt dem? Vil de undgå en lukning af Afdeling Q, og vil mordene i København nogensinde stoppe?

Min anmeldelse:

Carl, Assad, Gordon og Rose nu for syvende gang. Kan det virkelig passe, at Jussi kan blive ved med at koge suppe på Afdeling Q?

Ja, det kan han, og denne gang har han en gennemgående og spændende ingrediens med, der hedder satire.

Bogens bipersoner er fantastisk karikerede. Et trekløver Denise, Michelle og Jazmine, der kun venter på at blive spottet på gaden og dermed blive berømte. Mens de venter forgæves, bruger de al deres tid, på at se rigtige ud, så de alle tre ligner Barbiedukker. De har hele deres liv fået at vide, at de er så specielle, så de er for fine til ganske almindeligt arbejde.

Det eneste de faktisk er rigtige gode til, er at udnytte bistandssystemet. Da pigerne finder sammen prøver de ihærdigt på at lege en form for de tre musketerer, men alt går galt for dem, da de ikke ejer et gram af de sociale kompetencer, det kræver for at danne sociale relationer.

Disse personer er ikke svære at nikke genkendende til, og deres sagsbehandler Anne-Line, får nok af typer som dem, og beslutter sig til at behandle deres sager ”lidt” anderledes, end man er vant til.

I afdeling Q er alt som det plejer at være-næsten, for nye tip i en gammel sag sender Rose ud på dybt vand, hvor hun er nød til at vende vrangen ud på sig selv for at komme videre. Vi er for første gang inde i hovedet på Rose, og det er hård kost at fordøje, som læser. Disse passager hvor vi er Rose, er utrolig følelsesladede og hårde at læse, og her måtte jeg lige tage en pustepause, hvor jeg lige kunne få tørret mine tårer af kinderne.

Selfies er først og fremmest en thriller, som vi kender den, men den er også en satire og sjældent, nok aldrig, har en krimi fået mig til at klukke så meget af grin. Også denne her gang er Jussi kommet over de 500 sider, men efter min mening, er der intet, der bare er fyld og kunne være undværet.

Bogen er for mig et bevis på, at Jussi er i topform og slutningen viser os, vi har meget mere i vente. Så nu er det bare at væbne sig med tålmodighed og glæde sig til nummer otte i rækken udkommer.

Fem krimihjerter