Tak til Turbulenz for anmeldereksemplaret!

”Syv dage til døden” af Carina Bergfeldt er en hård, brutal og ærlig beretning om et tungt emne, nemlig: forbrydelse og dødsstraf.

Bogen er skrevet af en journalist, hvilket ses tydeligt i formidlingen af beretningen. Sproget er informativt, intelligent og spændende formidlet, hvilket gør at man sidder helt opslugt efter få sider. Det er en helt utrolig og gennemarbejdet research, som Carina Bergfeldt har formået at vise til omverdenen i form af denne bog.

Beretningen baseres primært på Vaughn Ross’ historie: morderen, som sidder på dødsgangen. Han blev dømt i 2002 og venter blot på sin dato for henrettelsen. Carina Bergfeldt mødes med ham og interviewer ham for at sætte sig ind i dette emne. Samtidig hører hun hans historie, hvad der fandt sted og denne specifikke historie sætter gang i resten af beretningen, som byder på interviews med mennesker, som har haft dødsstraf inde på livet; enten ved at miste nogen eller selv at skulle vente på sin skæbne. Desuden hører vi beretninger fra fængselsdirektøren, familier der vil have hævn eller fred og vi sættes ind i livet på dødsgangen. Blandt andet ses det med Vaugh Ross’ skema/dagbog for diverse dage på dødsgangen, som består af simple handlinger.

”Man tænker ikke længere på, hvad der forgår i Texas’ dødskamre. Medmindre man er en af dem, der arbejder med døden. Eller en af dem, der af personlige grunde længes efter, at døden atter skal hjemsøge Huntsville. Eller en af dem, der elsker én, der står for tur. Eller man er en af dem, der skal dø. Så er hver dag en nedtælling.”

Jeg lærte helt utrolig meget af at læse denne beretning. Jeg havde egentlig ikke sat mig ret meget ind i emnet, inden at jeg modtog denne bog. Jeg havde gjort mine tanker om at disse ting finder sted og debatten vedrørende dødsstraf har været på dagsordenen længe – om man skal eller ikke skal. Man kan sidde med sin egen holdning, men stadig lære utrolig meget om dette emne. Ved at læse denne beretning sætter man sig ind i andres situationer, deres syn på dødsstraf og selvom det er svært at forstå en mand, som sidder på dødsgangen grundet brutale mord, så lærer man i den grad noget.

Dette er en roman, som sætter tankerne i gang. Særligt Jim Brazzils (præst) beretning rørte mig dybt, for det er simpelthen så tydeligt, hvor meget han skulle lægge øre til – nok primært flere dårlige ting end positive. Stadig er jeg imponeret over præstens syn på livet og det uendelige håb. Det sætter virkelig tankerne i gang! Wow.

”Solen hænger højt over os, og fuglene kvidrer i træerne. Der er hele tiden nye ting, der vækker gamle minder. Som den ubarmhjertige sol. Jim Brazzil fortæller om en indsat, der steg ud af fangetransporten i Huntsville og vendte blikket mod solen, som han ikke havde set i over ti år. I nogle sekunder lod han den varme sin kind, inden han vendte sig mod Jim Brazzil og sagde: ”I dag er en smuk dag at dø”. Jim Brazzil retter blikket mod ildkuglen oppe på himlen, lader den skinne på sit ansigt, varme sin kind. ”I dag ville også være en smuk dag at dø, hvis det skulle det. Jeg har udrettet det, jeg skulle. Han ser hen på mig. ”Er henrettelsen i morgen?” Jeg nikker.”

Underligt nok, så er dette en smuk roman, som sætter tankerne i gang og får én til at sætte pris på livet, selvom et så tungt emne behandles.