Mit seneste besøg på biblioteket bød på både skønlitteratur, faglitteratur og såmænd også et par tegneserier. Den ene af dem var ‘Hellboy – Ondskabens frø’, der er skabt af Mike Mignola. Jeg så filmatiseringerne for nogle år siden, men har … Læs resten →
Mit seneste besøg på biblioteket bød på både skønlitteratur, faglitteratur og såmænd også et par tegneserier. Den ene af dem var ‘Hellboy – Ondskabens frø’, der er skabt af Mike Mignola. Jeg så filmatiseringerne for nogle år siden, men har aldrig læst de originale albums, så her var en fin mulighed for at snuse lidt til det oprindelige materiale.
Hellboy omhandler superhelten af samme navn. Han opstår under 2. Verdenskrig, da nogle nazister tilkalder en dæmon under et okkult ritual. Dæmonen (Hellboy) viser sig dog for de amerikanske soldater og ikke nazisterne, og derfor får Hellboy straks en helt anden skoling end hvad tyskerne havde planer om.
Dette er som sagt første hæfte i serien, og det handler i høj grad om, hvordan Hellboy opstår, og hvordan han udvikler sig i de unge år. Det kunne godt have været interessant, men jeg savnede mere kød på historien – den virkede lidt for kortfattet og enkel, og jeg blev derfor aldrig grebet af fortællingen, ligesom jeg ikke fik så megen fornemmelse af Hellboys personlighed.
Tegnestilen er lidt for enkel og overfladisk til mig – der mangler ganske enkelt detaljer, så det ind imellem kan være svært at aflæse personernes ansigtsudtryk. Det er jo en smagssag, men det betyder en del for mig.
Kort sagt – ‘Hellboy – Ondskabens frø’ var interessant, fordi den gav mig noget baggrundsviden om personen. Som tegneserie i sig selv var den dog lidt for tam til mig.