Jeg har fået en lidt anderledes type bog til anmeldelse. Og jeg ved faktisk ikke helt hvordan jeg skal anmelde den, så jeg tænker bare at skrive lidt om hvad jeg synes indtil videre. Det er nemlig en malebog. En Harry Potter malebog. Det er folkene hos HarperCollins Nordic, som var så søde at sende […]
Jeg har fået en lidt anderledes type bog til anmeldelse. Og jeg ved faktisk ikke helt hvordan jeg skal anmelde den, så jeg tænker bare at skrive lidt om hvad jeg synes indtil videre. Det er nemlig en malebog. En Harry Potter malebog.
Det er folkene hos HarperCollins Nordic, som var så søde at sende mig et eksemplar. Jeg har endnu ikke haft mulighed for at arbejde med den, jeg har kun kigget den igennem og betragtet tegninger. Jeg har ikke lige haft tid til at sætte mig ned og male i den. Men jeg glæder mig. Den er meget anderledes end den anden malebog jeg har, anderledes i den måde tegningerne er lavet på. Jeg tror også det bliver anderledes at male i den, men det må tiden vise.
Der er mange forskellige tegninger, og mange detaljer.
Jeg elsker virkelig denne Muggle Worthy tegning, og jeg glæder mig til at farvelægge den. Det kan godt være, at den bliver en af de første jeg går i gang med. Det er det rare ved sådanne bøger, man behøver jo ikke tage dem fra først til slut.
Det jeg har lagt mærke til ved denne, som er anderledes end min forrige, er at der er mange skygger, som måske kan blive lidt… udfordrende… at farvelægger. Det kan dog også være jeg tager fejl. Hvordan har du det med malebøger?