Mikkel Rosengaard (f. 1987 i Espergærde) debuterede som voksenromanforfatter tidligere på året med romanen Forestillinger om Ana Ivan. Bogen er netop sensationelt blevet solgt til udgivelse i USA på det anerkendte forlag Harper Collins.
Den 28. oktober kl. 17.00-18.00 gæster forfatteren Mikkel Rosengaard
Biblioteket Kulturværftet til bibliotekets populære fredagscafé-
arrangement. Her vil han fortælle om sin anmelderroste roman
Forestillinger om Ana Ivan, som udkom på forlaget Gyldendal tidligere i
år.
Mikkel Rosengaard er født i 1987 i Espergærde og bor nu i New
York. Han udgav i 2010 ungdomsromanen Videre. Voksenromandebuten
Forestillinger om Ana Ivan, var, allerede inden den udkom i Danmark,
solgt til udgivelse i flere lande. Senest er den sensationelt blevet solgt til
udgivelse i USA, noget, der kun tilfalder de allerfærreste danske
forfattere.
Forestillinger om Ana Ivan er en skæbnefortælling, som udspilles på
flere kontinenter og med tiden som en variabel størrelse. En historie om
venskab og kærlighed, om anekdoter og røverhistorier og om besættelse
og skuffelse.
Berlingske Tidende kvitterede med 5 stjerner da romanen udkom
og skrev bl.a. ”Mikkel Rosengaard har simpelthen og kort og godt et
usædvanligt flair for at fortælle historier og fortælle dem godt, derfor bør
man tage sig tid til at læse hans tidsroman.«