Paul Cleaves bøger er en opfriskende læseoplevelse. Hans bøger om byen Christchurch i New Zealand er fyldt med sort humor, samtidig med de er uhyggelig spændende og velskrevne.

Man skulle tro, at humoren mindsker uhyggen, men tværtimod. Cleave er god til at bruge sine “skæve” eksistenser, der med deres finurlige og afstumpede tankegang, åbner op for nye vinkler i plottet.

Her i “Slagtehuset” er man, som læser, hele tiden klar over, hvem morderen er og hvorfor han myrder. Alligevel drypper der spænding og gys fra siderne, mens man stakåndet bliver ført gennem bogen med alverdens følelser.

Her kan man tale om en morder, der går ind for “øje for øje”, men med modifikationer, som er bøjet af en desperat mand.

Jeg-fortælleren kriminalassistent Theodore Tate er suspenderet fra tjenesten, men bliver tilfældigt trukket ind i efterforskningen. Han bliver hurtigt uundværlig, da morderen viser sig til at have forbindelse til en af Tates gamle sager. Tate lurer ret hurtigt morderens identitet. Men da morderen hele tiden er flere skridt foran med sin vanvittige ubarmhjertige plan, må Tate ty til utraditionelle metoder, for at hindre flere mord.

Cleave er selvfølgelig så udspekuleret, at han slutter bogen med den største cliffhanger, han kan komme op med. Vi må så pænt vente, og det gør vi gerne.