Her er årets liste med litterære børne-apps. De er udvalgt, fordi de har en handling og fortælling som omdrejningspunkt, og nogle har interaktive muligheder for at påvirke eller understøtte historien; f.eks. ved at udforske, undersøge, lytte, se eller høre. Der er både danske og engelske apps, nogle til de helt små og nogle til de større børn – og nogle er gratis, mens andre koster lidt.

Chomp (alder 1-5 år)

I år er app’en Chomp kommet på markedet fra kunstneren Christoph Niemann, der også står bag den interaktive børnebog Petting Zoo. App’ens hoveperson er dit barn, hvis ansigt bliver overført til bogens sjove illustrationer via enhedens kamera. Man bliver simpelthen en del af bogen, og figurerne kan bevæge sig, rotere og se tossede ud. Med et tryk på skærmen, ændrer illustrationerne sig; fra en nuttet baby, der mister sin sut, til et stykke toast i en toastrister. 

 

Wuwu og co (alder: 4-8 år)
Merete Pryds Helle er forfatteren bag Wuwu og co, der er en såkaldt step in-bog, der åbner et magisk vindue ind til sød fortælling, hvor du selv skal interagere fysisk med enheden. F.eks. skal den rystes, man skal råbe, eller kameraet skal bruges til at løse opgaverne, sådan at bøgerne lærer børnene om interaktionen mellem den fysiske og den interaktive verden. I den koldeste vinter i to tusind skal barnet finde en nøgle, så Wuwu og hans venner kan komme ind i det dejlig varme hus. Væsenerne har hver deres historie og skal bruge hjælp. 

 

Den lille Hindbærsnitte og den forsvundne opskrift (alder: 2-6 år)
Fin fortælling om Den lille Hindbærsnitte, der hjælper Bagermester Bo. App’en har mange interaktive detaljer, der understøtter historien og gør den levende – og især er kommentarerne fra Hindbærsnittens kagevenner sjove. Man kan også pynte Hindbærsnitten og finde

Læs mere på Litteratursiden her:

http://www.litteratursiden.dk/artikler/litteraere-boerne-apps-2016