Det er store ting som identitet og identitetsdannelse, der ligger til grund for Anders Bo Christensens roman “Studiet”. Philip er antropolog i København, og forsker i netop identitet og i hvordan identiteten dannes. Han studerer en hel masse kvinders liv som en del af denne forskning. Men Philip lever et dobbeltliv, og er også Carl […]
Det er store ting som identitet og identitetsdannelse, der ligger til grund for Anders Bo Christensens roman “Studiet”.
Philip er antropolog i København, og forsker i netop identitet og i hvordan identiteten dannes. Han studerer en hel masse kvinders liv som en del af denne forskning. Men Philip lever et dobbeltliv, og er også Carl i Stockholm, og de to personer ligner ikke hinanden ret meget. Som tiden går, løber Philip/Carls studie mildest talt af sporet. Philip/Carl har selv seriøse problemer med identitetsdannelsen.
Det er altid interessant at undersøge hvorfor vi er som vi er. At finde ud af hvad der har dannet os, og med “Studiet” er der lagt op til et spændende indspark i den henseende. Handlingen er interessant, og det konstante skift mellem jeg-fortælleren Philip og en mere almindelig alvidende fortæller, giver fortællingen en vis nerve når vi på den måde ser historien både indefra og udefra.
Desværre fungerer bogen ikke ret godt. Til at begynde med er Philip en fornuftig og troværdig mand, indtil vi lærer ham at kende. Problemet er, at han ændrer sig alt for voldsomt i alt for voldsomme ryk. Hver gang jeg som læser tror at jeg har styr på Philip, tilføjes der noget nyt, som viser at det har jeg så slet ikke. For hvert ryk, ændrer han karakter. Disse ‘ryk’ er så voldsomme, at historien slet ikke glider naturligt. Historien kommer aldrig ind under huden på mig, fordi jeg hele tiden sparkes rundt i manegen, uden at have nogen anelse om hvad det går ud på. Derved bliver jeg tilskuer til noget jeg ikke helt forstår, i stedet for at blive læser af en roman hvor jeg kan forholde mig til handlingen.
Der kan ikke være nogen tvivl om at forfatteren finder identitetsdannelse interessant. Desværre betyder det, at der er alt for mange og alt for lange passager i bogen der virker mere eller mindre løsrevne fra fortællingen. Disse passager har mere karakter af foredrag, med omfattende brug af fremmedord, så hvis handlingen ikke hægtede mig af, så gjorde disse fagbogs-lignende afsnit det med sikkerhed.
Handlingen er som sagt interessant, og der kunne være kommet en spændende bog ud af det. Potentialet er der i hvert fald. Men når jeg som læser ikke har styr på hovedpersonen, der ændrer karakter hele tiden, og oveni skal tvangsindlægges som tilhører til foredrag jeg ikke forstår noget som helst af, så mister forfatteren mig fuldstændig.
Forfatter:
Anders Bo Christensen
Forlag:
Nul-Et
Udgivet:
2016
Sider:
271
Kategori:
Roman
Af samme forfatter