‘A Land of Permanent Goodbyes’ af Atia Abawi Flugten fra SyrienTareq lever et helt normalt liv sammen med resten af familien i Syrien – indtil den dag, hvor bomberne falder. Mange dør under bombeangrebet, og byen ligger i ruiner. Han … Læs resten →
‘A Land of Permanent Goodbyes’ af Atia AbawiFlugten fra SyrienTareq lever et helt normalt liv sammen med resten af familien i Syrien – indtil den dag, hvor bomberne falder. Mange dør under bombeangrebet, og byen ligger i ruiner. Han og de øvrige overlevende forlader området og søger i stedet mod Europa via Tyrkiet for at finde tryghed og mulighed for at overleve. Men rejsen dertil er farefuld, og hvem siger, at de overhovedet er velkomne? Meget relevant historieHvor aviserne de senere år er flydt over med historier om flygtninge på vej mod Europa og politikere, der frygter, hvad det kan medføre, så giver ‘A Land of Permanent Goodbyes’ den menneskelige historie, der ligger bag flugten til Europa. Den fortæller om mennesker, der lever helt normale liv, lige indtil det ikke længere er muligt, og som i bund og grund ‘bare’ gerne vil leve et sted langt væk fra krig og terror. Et sted hvor de kan hele sårene fra de grusomme forbrydelser, de har oplevet. Historien er på én meget simpel og jordnær og samtidig et meget godt billede på en kompliceret situation. For hvem forstår ikke behovet for tryghed?Troværdigt billede af flugtJeg synes, at forfatteren har ramt en fin balance i forhold til at skildre grusomhed. Der er ingen tvivl om, at det er barsk læsning, men jeg følte ikke, at det var unødigt voldeligt eller ubarmhjertigt blot for at vække stærke følelser hos læseren. Jeg er ikke i tvivl om, at flugten til Europa meget vel kan foregå på den måde, som bogen beskriver, og jeg føler virkelig med de mennesker, der oplever dette. Der mangler dog lidt dybdeDer er ingen tvivl om, at det er en stærk historie, og det gør mig ikke så meget, at historien er både simpel og kort. Jeg savner dog lidt mere dybde hos flere af personerne i bogen, og især nødhjælpsarbejderne fremstår flade og unuancerede. De bliver ikke rigtig brugt til at skabe flere vinkler i historien og er desværre lidt ligegyldige for læseoplevelsen. Jeg kan varmt anbefale ‘A Land of Permanent Goodbyes’, men vær opmærksom på, at det bestemt ikke er feel good læsning.