Mon du kan gætte, hvilke bøger en artikel med den overskrift dækker over?
Uanset om det er en top-5, top-10 eller top-20, er der en ret stor sandsynlighed for, at selv den mindre boginteresserede kan gætte en ret stor andel af listens indhold.
Der er også en ret stor sandsynlighed for, at skribenten ikke har læst alle årets udgivelser. Faktisk er listen nok ikke ret meget længere end de nævnte bøger. Til gengæld er det den samme liste, de alle har læst. Tilsyneladende.
Jeg ved, at radaktionerne modtager kassevis af bøger fra små og store forlag. Det er klart, de ikke kan læse, anmelde, omtale eller elske dem alle.
Og det er helt ok.
Jeg er dog – som mange andre danske forfattere – ved at kvæles i artikel efter artikel, hvor kulturredaktionerne fremhæver de samme bøger for de samme kvaliteter og foreslår dem til årets julegaveidé.
Det føles omsonst og spildt arbejde, når vi andre overhovedet prøver.
Bøgerne i julens top-10-lister har typisk allerede fået en del omtale. Dermed også en del salg. Faktisk køber boghandlerne dem hjem i store bunker. De placeres ved indgangsdøren, så kunder i de fysiske butikker ikke kan undgå at slå sig på dem. Udgivelserne har desuden forlagenes største markedsførings-/mediepakke i ryggen:
De havde såmænd nok klaret sig uden omtalen.
Under radaren – og udenfor fokus – befinder sig et væld af udmærkede bøger og forfattere. Mine romaner har blandt andet været indstillet til debutantpriser i 2019 og bibliotekernes egen Edvard P pris i år.
Det var ikke dem, der vandt, men de var dog blandt få udvalgte af årets mange tusinde udgivelser. En eller anden kvalitet har de vel, men ikke noget væsentligt markedsføringsbudget og ingen kendisfaktor.
Havde 2020 været et normalt år, havde min indignation været mindre. Normalt ville man som forfatter have haft måske 50 foredrag, hvor der traditionelt er både bogsalg og honorar.
Men ikke i år.
I 2020 havde det været dejligt, hvis medierne kunne sætte fokus på andet end bestsellerne – der jo ofte bliver bestsellere, fordi de markedsføres korrekt, og ikke nødvendigvis fordi de ER de bedste.
Særligt fordi – lad os bare være ærlige – mange af julens boggaver aldrig bliver læst. ALDRIG. De bliver ikke byttet, men sættes på reolen og glemmes der. Eller de indkøbes af givere, der ikke ved noget om bøger. Eller de gives til modtagere, der allerede har læst dem.
Uanset om vi kan lide det faktum eller ej, så havde det været dejligt, om nogle af de bøger, der blev givet som pligtgaver, havde været skrevet af andre end de samme fem eller ti forfattere.
Ikke fordi jeg personligt er tøsefornærmet over ikke at blive nævnt.
Ikke fordi jeg er naiv nok til at tro, at det ville skabe større kulturel diversitet.
Ikke engang fordi det ville være forfriskende, modigt og nyskabende.
Men bare fordi det er jul.
Jeg ønsker gode boggaver, glædelig jul og et corona-befriet nytår til alle landets bogelskere.
—
Estrid Dyekjær er foredragsholder og forfatter til romanerne ‘To liv’, ‘Det Røde Lyn’ og ‘Andres liv’, alle udgivet af BYENS Forlag.
