Storytel har udnævnt Åse Ericson til Chief Business Officer Nordics. En rolle hun skal besidde foruden sin rolle som landechef for Sverige.

Tilbage i 2019 påtog Åse Ericson sig rollen som Country Manager for Sverige hos Storytel i 2019 og overtog i 2021 desuden stillingen som Head of Nordic Operations. Nu kan hun kalde sig CBO, der på dansk svarer til den øverste driftsleder i en kommerciel virksomhed. Åse har haft flere ledende roller uden for Storytel, herunder Head of Marketing & Sales hos Novamedia.

Derudover har Storytel udpeget Susanne Ekblom som midlertidig økonomichef, da den nuværende går på barsel til april. Susanne har stor og dokumenteret erfaring fra ledende stillinger og bestyrelsesarbejde i private, statsejede og børsnoterede virksomheder. Hun har tidligere haft roller som Chief Financial Officer hos Investor og hos Sveriges store public service medievirksomhed, Swedish Television. Sammen med Åse Ericson indtræder hun i Storytels ledelsesteam, hvor danske Claus Nielsen også sidder.

Ingrid Bojner, der er konstitueret administrerende direktør i Storytel, siger i en pressemeddelelse:
– Jeg er glad for at kunne byde Åse og Susanne velkommen i Storytels ledelsesteam. Under Åses ledelse har Norden fortsat udvist stærk vækst i stigende konkurrence, hvilket ikke mindst understreges af, at omkring hver tyvende voksne nordboer i dag har et Storytel Susannes erfaring fra indflydelsesrige svenske nationale og internationale virksomheder vil være meget værdifuld på Storytels stærke vækstbane.

Storytel ejer herhjemme både Mofibo og People’s og er et verdensstørste lydbogs- og e-bogsstreamingtjenester.