Generelt

Nedenstående abonnementsbetingelser gælder for digitale abonnementer købt hos Det nye BogMarkedet ApS (“BogMarkedet”). Når du køber et abonnement eller andre varer/ydelser, accepterer du samtidig BogMarkedets abonnementsbetingelser, som vi forudsætter du har læst forud for købet.

Betaling og fornyelse

Betalingsfristen for abonnementsopkrævninger er 14 dage. Hvis betalingsfristen bliver overskredet, udsender vi en påmindelse om betaling tillagt et gebyr. Inden udløbet af en periode udsender vi en opkrævning for den kommende periode; alle abonnementer er således forudbetalt. Alle abonnementer fornys automatisk, medmindre andet er oplyst.

Abonnementsændringer

Som abonnent kan du selv foretage ændringer af abonnement m.m. på bogmarkedet.dk under “Abonnement”. Du kan også sende en e-mail til info@bogmarkedet.dk. Ændringer, som er bestilt inden kl. 11.30, vil normalt have effekt øjeblikkeligt.

Digital adgang

Adgang til BogMarkedets digitale tjenester er personlig og giver adgang for det antal brugere som er angivet i beskrivelsen af abonnementet. BogMarkedet forbeholder sig ret til midlertidigt eller permanent at suspendere den digitale adgang ved misligholdelse af betingelserne. Dette kan ske med eller uden varsel og uden yderligere forpligtelser over for kunden.

Fortrydelsesret

Når du køber et abonnement, har du 14 dages fortrydelsesret. Alle abonnementer, der er tegnet med en introduktionspris, vil efter den første periode fortsætte til den normalt gældende abonnementspris.

Opsigelse

Abonnementer forudbetales altid og løber, indtil de opsiges. Abonnementer kan til enhver tid opsiges til udløb af den forudbetalte periode. Opsigelsen skal meddeles til BogMarkedet på info@bogmarkedet.dk.