Vi kender især den egyptiske fatter Alaa al-Aswany for bestsellerværkerne “Yacoubians Hus” og “Den kongelige egyptiske automobilklub”. Bøgerne er – næst efter Koranen – de mest læste i mellemøsten. Og det forstår man godt. Det …
Vi kender især den egyptiske fatter Alaa al-Aswany for bestsellerværkerne “Yacoubians Hus” og “Den kongelige egyptiske automobilklub”. Bøgerne er – næst efter Koranen – de mest læste i mellemøsten. Og det forstår man godt. Det er fremragende fortællinger, der med finurlig ironi skildrer det moderne egyptiske samfund. Slørene løftes uandægtigt, og vi får indsigt i både den mellemøstlige seksualitet, religion og korruption.
I Alaa al-Aswanys seneste roman med den poetiske titel “Jeg løb mod Nilen”, er det den egyptiske revolution i 2011, som danner det spændende, historisk bagtæppe for bogens handling. En revolution, som al-Aswany selv spillede en vigtig rolle i. Den knivskarpe og stærkt satiriske bog, beskriver både indlevende og præcist den ulmende utilfredshed med det egyptiske styre.
Mens urolighederne bølger på Tahir-pladsen midt i Cairo, præsenteres vi for bogens store og interessante persongalleri. Den hykleriske og barbariske general Alwani, der retfærdiggør alle sine handlinger hvad enten det er tortur, voldtægt eller storforbruget af pornofilm med sin religion. Den modige skolelærer Asma, der nægter at gå med tørklæde og ikke vil gifte sig med en mand, hun ikke elsker. Den fallerede, hashrygende skuespiller Ashraf, der er ved at skrive en bog om, hvordan man kan få afløb for sin seksualitet ved at udnytte husets tjenestepige. For blot at nævne nogle få.
Sammen præsenterer det talstærke persongalleri en mangefacetteret og nuanceret prisme af Egyptisk samfundshistorie og identitet. En prisme hvorfra historierne og skæbnerne tegner et ramt billede af et pseudodemokrati, der undertrykker de svageste, og hylder de stærkeste. Hykleriet, fejheden og resignationen emmer ud fra siderne. De kriminelle stiger til tops, og og de retskafne synker til bunds. Det dystopiske billede opvejes (heldigvis) af al-Aswanys geniale pen og ditto humor og satire, som er det litterære greb, der får os til at kunne udholde uhyrlighederne og tage dem ind. De godt 500 sider vender næsten sig selv, og man har læst bogen færdig, før man har set sig om.
“Jeg løb mod Nilen” er en vigtig og modig beretning. Den blev forbudt i hjemlandet, og det har bevirket, at Alaa al-Aswany lever i eksil i New York i dag.
Romanen stiller en lang række relevante og komplicererede spørgsmål såsom, hvor høj en pris vil man betale for friheden? Hvor langt rækker næstekærligheden? Læs den, anbefal den og spred budskabet. Hykleriet eksisterer i alle samfundsslag.
Alaa al-Aswany: Jeg løb mod Nilen, JP/Politikens Forlag, oktober 2019, 512 sider. Oversat af Victoria Westzynthius.