Lydia er død. Men det ved de ikke endnu. Sådan indledes fortællingen om familien Lee. Faren, James, er født i USA af kinesiske forældre. Han er anderledes, og bevidstheden herom hænger ved ham hele livet. I skolen er han den eneste kineser, han er ensom, udsat for drillerier, men samtidig super intelligent. Så indgroet er […]

Lydia er død. Men det ved de ikke endnu.
Sådan indledes fortællingen om familien Lee.

Faren, James, er født i USA af kinesiske forældre. Han er anderledes, og bevidstheden herom hænger ved ham hele livet. I skolen er han den eneste kineser, han er ensom, udsat for drillerier, men samtidig super intelligent. Så indgroet er fornemmelsen af ikke at være god nok, at han er nemt opfatter ting, der bliver sagt, anderledes, end de var ment.

Marilyn har også følt sig anderledes, som eneste kvinde på studiet blev hun behandlet nedladende og betragtet som dummere end de mandlige studerende. Men hun bed tænderne sammen og fortsatte – både intelligent og ambitiøs. Alle hendes ambitioner blev lagt på hylden, da hun blev gravid og blev gift – hun er ærgerlig og bitter over at være endt som ’husmor’ ligesom sin egen mor, madlavning og børnepasning blev hendes lod, hun fik aldrig gjort sin uddannelse færdig.

Sine ambitioner overfører hun til datteren Lydia – det absolutte yndlingsbarn, som skal uddanne sig til læge. I forældrenes øjne er Lydia populær, dygtig, ja næsten et geni. Sort hår og skæve øjne – selv om de er blå – samtidig med at hun bliver holdt i stram snor, holdt til ilden med læsning og lektier er ikke den bedste forudsætning for at få venner. For Lydia har det en høj pris at være udset som den, der skal indfri morens ambitioner. At hun finder sig i at blive pacet og ikke siger fra, har sin grund.

Nath, den oversete søn, som altid står i skyggen af Lydia, må på et tidspunkt sande, at det måske ikke er den værste position, han har. Han og Lydia er tætte, han er en af de få, der ved, hvordan Lydia har det. James ser sig selv i Nick, ser sine egne fiaskoer og kender følelsen af at være udenfor, han kan næsten ikke bære at se sin søn i øjnene, og kommer til at afvise ham gang på gang.

Hannah er efternøleren, barn nummer tre, som nærmest er lidt til overs i familien. Hun lærer helt fra lille at gå i et med tapetet, gøre sig usynlig, samtidig med at hun suger til sig, lytter, fornemmer.

Det er familien Lee kort fortalt – familiens medlemmer og familiens interne dynamik er fænomenalt beskrevet af Celeste Ng, som har kræset for detaljerne og formår at få læseren til at lære både familien og de enkelte personer at kende. Ud over familierelationerne med fortielser og hemmeligheder handler bogen om det at skille sig ud, at være af en anden race, hele livet føle sig udenfor – og smerten ved at opleve, at det samme sker for ens børn.

Bogen skifter mellem kapitler, som er flashbacks, og kapitler, som foregår i nutiden, hvor Lydia er død. Det fungerer helt perfekt. – stille og roligt danner der sig et billede af en familie, som ikke er helt så lykkelig og velfungerende, som man måske tror ved første øjekast. Ligesom i ’Små påsatte brande’ er det familiens børn, der ved hvad der foregår, mens forældrene kun tror, de ved det.

Jeg er vild med hendes måde at skrive på, sproget flyder og personerne levendegøres, mens man læser – man bliver tryllebundet, suget ind i familiens univers. Denne bog blev skrevet før ’Små påsatte brande’, men er først nu oversat til dansk.
Jeg kan varmt anbefale begge bøger!

 

Anmelderbog.

Lån bogen på biblioteket