Ambrose Perry: Dødskunsten

Det skotske forfatterpar Chris Bookmyre og Marisa Haetzman skriver under pseudonymet Ambrose Parry. Brookmyre har skrevet flere end 20 spændingsromaner, og Haetzman forsker i anæstesi. Hun har skrevet kandidatafhandling om lægevidenskabens historie, og hendes viden om blandt andet udviklingen af bedøvende narkose gav plottet til den første roman.
Det er igen hendes faglige indsigter, der skaber rammen om ’Dødskunsten’. Her afgår en række mennesker ved døden af uforklarlige årsager. Nogle har været syge et stykke tid, mens det for andre kun varer et par døgn, før manden med leen aflægger visit.

”Dødskunsten” er bind nummer 2 i deres serie om den medicinstuderende Will Raven, som nu er blevet læge, og tjenestepigen Sarah Fisher, der vil mere og andet med sit liv end at slide og slæbe for herskabet i Edinburgh i 1849.

Siden bind 1, ’Al kødets gang’, er Sarah blevet gift, og Will har studeret i Berlin. Da Will vender tilbage til Edinburgh, går det hurtigt op for dem begge, at der stadig rumsterer stærke følelser og gensidig tiltrækning mellem dem. Will har svigtet sine følelser, da han var bange for at få en partner under sin egen stand. Det har ikke afholdt en lægelig kollega fra at tage Sarah til sig, og hun er blomstret op og arbejder nu som assistent og sygeplejerske. Refleksioner omkring stand, klasseforskelle og kønsroller gives på denne måde et logisk afsæt i fortællingen, blandt i kraft af den selverkendelse, som Will går i gennem, for det er Sarah, som er den udkårne. Og der bliver noget at tage hånd om, da det viser sig, at Sarahs ægtemand er dødeligt syg.

Plottet og selve krimihistorien kører med sikker hånd. Læseren er nogle skridt foran de implicerede, da vi i korte glimt får lov til at kigge ind i morderens sind. Her oplever vi et mishandlet menneske, der udvikler sig til et monster. Historien er baseret på virkelige hændelser med en kvindelig massemorder, der skabte skandale i midten af det 19. århundrede.

Kombinationen af forbrydelse, lægevidenskabens udvikling og de historiske kendsgerninger omkring flere af personer er en dragende og velfungerende kombination. Dialogen mellem personerne flyder let, og skildringerne fra de uhumske gyder og skønne herskabsboliger i Edinburgh skaber stilsikre billeder af en sammensat og farlig storby.

Til slut får vi ovenikøbet en finale, der fremkalder neglebidning og speed-læsning for at nå frem til afklaring og bogens slutning. Så forfatterparret also known as Ambrose Parry leverer igen solid underholdning og historisk og menneskelig indsigt.

Ambrose Parry: Dødskunsten, Modtryk. 411 sider. Oversat af Lilian Kingo