Anne Applebaum er annonceret som dette års modtager af den tyske boghandels fredspris, der uddeles til bogmessen i Frankfurt.

Den amerikanske historiker, forfatter og journalist Anne Applebaum, der tidligere har vundet Pulitzerprisen, tildeles i år den tyske boghandels fredspris.

– I en tid, hvor demokratiets resultater og værdier i stigende grad karikeres og kommer under angreb, er hendes arbejde et yderst vigtigt bidrag til bevarelsen af freden og den demokratiske orden, udtaler fondsbestyrelsen i sin udtalelse.

Applebaum har længe været kritikker af Ruslands præsident, Vladimir Putin, og var blandt de første til offentligt at støtte Ukraine. I forbindelse med annoncering af, at hun i år modtager fredsprisen, takker Applebaum juryen og ‘alle i Tyskland, der fortsætter med at kæmpe for fred, frihed og demokrati i Ukraine, i Rusland og i hele Europa’.

Tysklands forbundskansler, Olaf Scholz, har ligeledes lykønsket journalisten med at have vundet den prestigefyldte pris, der tidligere er blevet givet til bl.a. Margaret Atwood, Astrid Lindgren og Salman Rushdie.

– Historikeren Anne Applebaum advarede tidligt mod den russiske ekspansionisme. Gennem den indsigt, hun giver i østeuropæisk historie, minder hun os om, hvor skrøbelige selv det demokratiske samfund kan være, udtaler Scholz.

Den 59-årige Applebaum er ekspert i østeuropæisk historie og skrevet flere bøger om emnet. På den anden side af sommerferien er hun endnu engang aktuel på dansk med Autokrati A/S – Diktatorer, som vil styre verden, der er oversat af Jakob Levinsen og udkommer på Kristeligt Dagblads Forlag.

Prisen uddeles traditionen tro ved afslutningen af bogmessen i Frankfurt; i år den 20. oktober. Med æren følger 25.000 euro.

Foto:  Kristeligt Dagblads Forlag