Elin Hilderbrand har bedt sine forlag i Storbritannien og USA om at fjerne en Anne Frank-reference i sin seneste bog.
Det er den amerikanske forfatter Elin Hilderbrand, der efter kritik på sin Instagram-profil, har bedt sine engelsksprogede forlag fjerne referencen. Det skriver Bookseller.
Passagen hedder på engelsk: “You’re suggesting I hide here all summer?” Vivi asks. “Like…like Anne Frank?”
Forfatteren har på sin Instagram-profil undskyldt til sine læsere og følgere og skriver ”I en flashback-scene i Golden Girl, s. 144, sammenligner min hovedperson Vivi sig med Anne Frank. Jeg undskylder helhjertet for det. Det var ment som en overdrivelse, men var en dårlig beslutning, der var stødende og usmagelig. Jeg har bedt min udgiver om straks at fjerne teksten fra den digitale version af bogen og fra alle fremtidige tryk af bogen ”.
Elin Hilderbrand har udgivet over 30 bøger, hvoraf en enkelt har fundet vaj til det danske marked
Foto: Nina Subin