Ane Riel debuterede med romanen Slagteren i Liseleje i 2013, men er nok mere kendt for den anmelder- og læserroste roman Harpiks fra 2015.
I Slagteren i Liseleje møder vi den midaldrende Judith, der forkæler …

Ane Riel debuterede med romanen Slagteren i Liseleje i 2013, men er nok mere kendt for den anmelder- og læserroste roman Harpiks fra 2015.

I Slagteren i Liseleje møder vi den midaldrende Judith, der forkæler Liselejes lettere alkoholiserede mænd med gode middage og masser af alkohol. Hun bor selv i et mindre hus alene med sin puddelhund, der er hendes et og alt. Hun er flittig og grundig og holder huset rent og pænt. Inviterer alligevel af og til de tre uvaskede og tørstige mænd hjem til middag. Men næstekærlighed er næppe årsagen til hendes elskelige handlinger. Hvad er så baggrunden for hendes interesse i de tre mænd?

Senere møder vi drengen Jørgen, der higer efter sin mors kærlighed. Men kærlighed skal man gøre sig fortjent til. Og som bekendt lever vi ikke altid op til vores forældres forventninger, så helt let for den lille Jørgen er det ikke, selvom han har fået sin mors smukke ydre.

Først kunne jeg ikke hitte redde i, hvad søren det var for en bog, jeg havde kastet mig over. Men jeg lod mig flyde med, og så var jeg hooked! For jeg blev nysgerrig, ville vide, hvordan det hele hang sammen. I romanen springer man nemlig i tid og sted (og første gang vi ledes tilbage i tiden bliver man pænt forvirret). Senere i romanen tog jeg mig selv i højlydt at udbryde “shit” når det gik op for mig, hvad der skulle ske på de kommende sider. Det er helt ude i skoven, men det er i orden, det er seriøst underholdende! Desværre kan jeg slet ikke fortælle noget om, hvori det geniale består uden at afsløre for meget.

Alt i alt er Slagteren i Liseleje morbid, grotesk, virkelig godt fundet på og seriøst underholdende. Læs den endelig, hvis du ikke allerede har gjort det. Eller læs en af de andre af Ane Riels romaner.

Læs også gerne vores anmeldelse af hendes seneste roman Bæst, der er udkommet her i efteråret. Jeg har været godt underholdt af alle Ane Riels romaner og er overrasket over min egen begejstring for det groteske i hendes fortællinger. Jeg læser bestemt gerne mere om mennesker på kanten, der tænker og handler temmelig skævt, som de gør i Ane Riels gode og underholdende romaner.

Ane Riel, Slagteren i Liseleje, 282 sider, Denne udgave august 2019, Oprindeligt udkommet i 2013, Lindhardt og Ringhof