facebook-pixel

Anmeldelse: ‘Det okkergule hus” af Lars Winther

img-placeholder

Anmeldelse: ‘Det okkergule hus” af Lars Winther

img-scores

Fakta om bogen

Titel: Det okkergule hus

Udgivelsesdato: 15-11-2023

Sider: 208

Genre: Romaner og noveller

Forlag: Forlaget SMSpress

Forfatter: Lars Winther

ISBN: 9788793238268

Format: Hæftet

Der er så dejligt ude på landet

Jeg havde stadig mere end 14 år tilbage som hjemmeboende, fortæller forfatterens navnebror, Lars, i begyndelsen af bogen. Dermed kridter Lars Winther lovende banen op til en fortælling om barne- og ungdomsårene i det okkergule hus, der er beliggende i provinsen – ikke den velbeskrevne jyske, men den nordsjællandske, der er kendetegnet af landlighed og lokalkolerit.

Tiden er 1970’erne og  begyndelsen af 80’erne, inden byerne fik vokseværk og med hast opslugte naturen og småsamfundets originaler. En af dem er Lars’ far, der puster sig op med det ene, håbløse projektmageri efter det andet, efterfulgt af humørsvingninger, som lægger en dyne af vagtsomhed og behagesyge over resten af familien. Var det ikke for den milde og handlekraftige mor og hendes evner til at få økonomien til at hænge sammen, var familien gået rabundus undervejs, men med hiv og sving holder hun den oppe, indtil hun sidst i bogen i regulær forstand ikke gider længere og heller ikke behøver det, eftersom Lars og hans bror er blevet voksne og er sluppet ud af faderens selvoptagede fangarme. Sådan da. Nissen flytter som bekendt med, og den frygtsomme dreng bor stadig i Lars.

Fra lovende til flad

Som rammefortælling henter historien sit vand i den utømmelige brønd, der hedder opvækst og barndomstraumer. Bogens gode optakt giver forventninger om en nær skildring af patriarkalsk herredømme og det forsømte og fordømte drengesind, der kæmper for at stå tiden ud og nu med et voksent blik kan pille den faderlige despot ned fra træet. Han er en spøjs personage, denne far, der optræder som alternativ og progressiv i det provinsielle miljø, men undervejs springer ud som Glistruptilhænger og i grunden er en reaktionær type, når tingene ikke flasker sig. Det gør de sjældent, hvilket resten af familien jævnligt får at mærke:

Oftest er vredesrummet fysisk. Det kunne jeg lige akkurat forholde mig til. Ikke noget, der hang usagt i luften som udefinerbare hentydninger om ødelæggelse. Det var et konkret rum. Der var udtryk, råb og skrig, kamp og vold.

Med tiden svækkes faderens magt nogenlunde som sulfovand, der bliver flad. Desværre gælder det også bogen, som aldrig samler sig til en glidende udviklingsfortælling, men holder sig til korte nedslag uden at gøre læseren klogere på, hvad man egentlig skal med forfatterens erindringsglimt.

 En roman, der ikke vil være en roman

Hist og her reflektere forfatteren rammende over familiens tilstand, for eksempel når han forklarer, hvordan friheden afhang af dagsformen hos forældrene: Hvad der var mejslet i sten den ene dag, var ikke nødvendigvis en del af loven den næste dag. Lige så præcist beskriver Lars Winther sig selv som gæst i tilværelsen, men problemet er, at man som læser også føler sig som gæst i en bog, der ikke har intentioner om at blive til et helstøbt værk. Tværtimod kammer den over i en anekdotisk parade af 70’er ingredienser (Taffel Sticks, Tipslørdage, tankstationer med betjening … you name it), som selvfølgelig vækker minder, hvis man er gammel nok, men samtidig luller læseren ind i en slummer af let kedsomhed.

En ofte utroværdig dialog og brugen af unyttige bipersoner hjælper heller ikke bogen på vej, mens man undervejs leder efter den udviklingshistorie, der kunne have været interessant. Den får man aldrig i Det okkergule hus, som i stedet placerer sig i et litterært limbo, hvor væsentligheden er større for forfatteren end for den læsende.


Om anmelderen:
Inge Lise Hornemann er født 1961 og debuterede som forfatter 2001. Hun blev tildelt Statens Kunstfonds treårige legat i 2008 og har sideløbende med sit forfatterskab bl.a. været formand for forfatterforeningen Danske Skønlitterære Forfattere og siddet som medlem af legatudvalget i Statens Kunstfond.

Efterlad et Svar