Lucia Odoom skriver i sin romandebut Cosmos, så skarpt og nuanceret, at man som læser krummer tæer over sin egen privilegeblindhed, mens tårerne uundgåeligt får frit løb efter endt læsning.

Hendes portræt af den 33-årige ghanesiske mand, Cosmos, der er kommet til Danmark efter at have arbejdet under slavelignende forhold på en tomatplantage i Italien, er både rørende og tankevækkende. Cosmos samler nu flasker sammen med sine venner Odofu og tvillingerne Femi og Kofi, der går under navnet kragerne, fordi “de leder efter guld, der hvor andre ser skrald.”

Fortællingen centrerer sig primært omkring Folkets Park på Nørrebro, hvor Cosmos gennem WhatsApp-beskeder til sin familie i Ghana – søsteren Effie, onklen pastor Emanuel og tanten Dora – giver læseren et sjældent indblik i hans indre liv. Han reflekterer over sit liv som flaskesamler og deler sine erfaringer med Odofus undervisning i danskernes uskrevne regler: “At man ikke skal opsøge fremmede, at det tager tid at finde ud af, om man er venner eller bare bekendte, at det altid er den indfødte, der definerer relationens tæthed”.

Og om oplevelser med folk som den sure kassedame, der modtager flaskebonerne med “et træt og uimponeret blik, som om det ikke er et mirakel, at hun rækker mig disse penge. Hun burde se en lottovinder, i stedet ser hun på mig med medlidenhed”.

Det fascinerende ved Odooms skildringer er hendes elegante evne til at præsentere et dobbeltsyn. Hun viser både den hjemløse asylansøgers perspektiv på det overudviklede København og københavnerens selvbillede i mødet med den hjemløse asylansøger. Denne spejling skaber et syn, der både er kærkomment og tåkrummende – i hvert fald set fra københavnerens synspunkt, fordi vi konfronteres med vores egen skyggeside.

Så nej, der er ingen tvivl om, at Cosmos handler om global økonomisk ulighed. Men Odoom går et spadestik dybere og rejser eksistentielle spørgsmål om, hvad det vil sige at være menneske i en verden præget af skel, hierarkier og adskillelse.

For Cosmos er bevidst om, hvad han kommer fra – og qua det – de usynlige barrierer, der adskiller ham fra et “vi” og reducerer ham til et “dem”: “De har poser under armene med nyt tøj i, de ejer lejligheder, møbler, har penge på kontoen og kalendere med planer i. De har allerede besluttet sig for, hvem jeg er […] Præcis samme følelse får jeg, når jeg ser Hollywood-film. Jeg fantaserer om at bryde igennem lærredet og træde ind i handlingen”

Alligevel insisterer han på at drømme stort, for Cosmos er sådan én, der vil livet, mens andre omkring ham gør livet.

Med de penge, han tjener som flaskesamler, nærer han håbet om at bygge et hus til sin søster Effie i Ghana. Og da han møder den smukke og dragende Elizabeth i en afrikansk hårsalon, synes der at opstå et spinkelt håb om, at han kan træde ind som hovedrolle i sit eget liv. Elizabeth er fotograf, og har adgang til Københavns kulturelite, hvorigennem Cosmos får job som model. Fra det ene øjeblik til det andet er hans hverdag som flaskesamler skiftet ud med catwalks og champagne.

Cosmos får nogle enkelte modeljobs, men ikke mere end det, og snart er Cosmos tilbage til hvad han kom fra, og hvor det hele startede – hos kragerne. For selvom Elizabeth tilbyder ham tag over hovedet og en blød madras at sove på, er det som om, at der heller ikke her, kan stadfæste sig en egentlig forsoning.

Mens Elizabeth vil bade i havet for fornøjelsens skyld, kan Cosmos ikke undslippe de minder, havet vækker – ikke som ferie, men som flugt. Og da Elizabeth stolt fremviser sine billeder af migranter i orange redningsbåde fra en arbejdstur til Grækenland, nikker Cosmos – ikke blot i anerkendelse, men i ubehagelig genkendelse.

Forståelsen for, hvad han virkelig kommer fra, er aldrig helt til stede, og den kløft mellem deres virkeligheder bliver kun tydeligere. Deres verdener kan ikke mødes, og selv i deres nærhed forbliver Cosmos fremmed.

Med Cosmos er Lucia Odoom on fire på sin helt egen subtile måde. Stramt og velkomponeret leger hun med modsætningerne mellem det individuelle og strukturelle, personlige og politiske og giver gennem små, subtile øjeblikke stof til eftertanke hos læseren, længe efter sidste side er vendt.

Om forfatteren:
Lucia Odoom er kulturjournalist og forfatter. Hun er fast skribent på Dagbladet Politiken og vært på Poptillægget, avisens ugentlige podcast om popkultur. I 2020 modtog hun Edvard-prisen, og samme år blev hun kåret til Årets radiopersonlighed for at gå forrest i kampen mod racisme. Lucias morfar emigrerede fra Ghana til Danmark i 1960’erne. Cosmos er hendes debutroman.

Om anmelderen:
Nikoline Rosenbjerg Kjeldsen har en baggrund i Dansk fra Københavns Universitet. Arbejder til daglig som content assistent hos Gyldendal, hvor hun også faciliterer læsekredse. Desuden driver hun Instagramprofilen ‘Litteratouren’, hvor hun anmelder alt fra smal til bred litteratur.