Erik A. Nielsens digte tager udgangspunkt i Bibelens tekster. Det er en god idé, og en del af digtene fungerer godt. Andre ville have vundet ved et ekstra tjek af rytme – og af pointe.

Det er en god idé, den 82-årige professor og litteraturhistoriker Erik A. Nielsen (“Danmarks måske ældste digterdebutant”, som forlaget omtaler ham i følgebrevet) har fået: At skrive digte med udgangspunkt i tekster fra bøgernes bog, Bibelen. Digtene handler således om syndefaldet, om babelstårnet, om Noah og hans ark, om jomfrufødslen, om Jesus på korset og så fremdeles.

Forfatteren har valgt at skrive samtlige digte – med slutdigtet som eneste undtagelse – på versemålet limerick, altså efter formen AABBA. Eller sagt med andre ord: Digte på fem linjer, hvor første, anden og femte linje har syv til ti stavelser, der rimer, og de har tillige samme rytme. Tredje og fjerde linje har fem til syv stavelser; også de skal rime med hinanden og have samme rytme. I sin oprindelse har limericks et mere eller mindre frivolt indhold og oftest en pudsig pointe i sidste linje. Her er et eksempel fra bogens side 29:

HIMMELFALDEN

Folket sulter, men ørkenens manna

kan de dagligt indsamle en spand a’.

For i mannaen bor

himlens nedfaldne ord

Det er det, man trods sult får forstand a’.

Digtet fungerer godt, fordi form og indhold spiller sammen på bedste vis, fordi rimene er finurlige, og fordi der er en pointe i sidste linje.

Men når forfatteren én gang for alle har valgt en form, bør den spille maks hver gang. Det er desværre ikke tilfældet; såvel rim (over Sodoma/væk derfra/siden da) som tryk, rytme og versefødder halter af og til. Og nogle gange bærer et digt præg af, at der partout skulle hittes på et rim, som f.eks. her:

EVA

Ingen Gud kan befale den smukke:

Her er frugt, som I aldrig må plukke!

Han har skabt hende til,

at hun gør, hvad hun vil.

På den øde mark må parret sukke.

Digtet begynder godt, men taber terræn i slutlinjen.

Pragtfuldt er det til gengæld, at Erik A. Nielsen i et andet digt, Slyngen, får ”Goliath” til at rime på ”utroligt at”.

Visse steder optræder der omvendt ordstilling (”dét, som fortid var, er fremtid blevet” og ”timelangt har på korset han hængt”). Det virker sært støvet.

Og så må jeg lige vende tilbage til det med pointen – eller overraskelsen – til sidst i digtene. Ganske vist skriver forfatteren i noteapparatet sidst i bogen en art disclaimer: ”Versemålet er hentet fra det irsk-engelske limerick, men her unægtelig brugt i en anden sags tjeneste.”

Men fordi digtene er skrevet netop på limerickversemålet, lagde jeg under min læsning mærke til, at jeg havde en forventning om en overraskelse, når jeg nåede til slutningen af hvert enkelt digt. Ikke at jeg ligefrem behøvede at le højt. Men en form for underfundighed, en overraskelse, det lille gib, som et traditionelt limerick kan give, ja, det savnede jeg. Det optræder i Glimt (!), men lidt for sjældent. Et sted, hvor det lykkes, er her:

SØVN

Brudepir’ kan af døsighed svækkes,

så de brat hen mod midnat forskrækkes.

Puds din lampe, stå klar

med den olie, du har.

For kun den, som er vågen, kan vækkes.

For at få det fulde udbytte af Glimt bør man være forholdsvis bibelkyndig, og det får mig til at fundere over, hvem der er bogens primære målgruppe – måske først og fremmest præster og teologer?

Bonusinfo: Det lille århusianske forlag Herman & Frudit har eksisteret siden 2018 og udgiver kun lyrik. Alle udgivelser trykkes i 200 eksemplarer og er signerede og nummererede – se, det er der stil over.

Om forfatteren:

Erik A. Nielsen (f. 1941) er professor og litteraturhistoriker ved Københavns Universitet. Han har tidligere udgivet et væld af fagbøger, bl.a. Solens fødsel (1998), Kristendommens retorik (2009) om den kristne digtnings billedformer samt værker om de store salmedigtere Thomas Kingo (2010) og H.A. Brorson (2013). Glimt er hans debut som skønlitterær forfatter.

Om anmelderen:

Louise Winther (f. 1963) er forfatter. Hun udgav i januar 2024 digtsamlingen I sorgens hus og har tidligere udgivet citatbøgerne Sagt om sorg og Sagt om sorg II, romanen Men så døde mormor og digtsamlingen Dødens dønninger. Louise fik bragt sin første boganmeldelse i Roskilde Tidende, da hun var 12. Hun er uddannet cand.jur., psykoterapeut og erhvervspsykologisk konsulent.