Forfatterens ønske var at skrive en samling digte, der skaber genkendelse, refleksion og inspiration hos læseren. Hensigten er sympatisk, men projektet lykkes desværre ikke.

KÆRLIVHED er en nydelig hardback, der består af 100 nummererede digte anbragt i alfabetisk rækkefølge.

Forfatterens evne til at skrive træder tydeligt frem i digt nummer 49:

Kairos gader ligger øde hen/ støvbolde ruller hen ad hovedgaden/ en fjern kalden til bøn/ mennesker er borte/ en hund der lunter stille afsted/ menneskets livmoder er død/ ingen sagde fra/ historien gik sin gang

Et stærkt digt, som ikke kun er sansemættet, men som også billed- og stemningsskabende. Hurra.

Og i digt nummer 98 er vi ovre i det humoristiske hjørne:

Ægtestandens sørgelige forvaltning/ dansende søndagsspandauer i morgenlysets dis/ traneskrig på den dugvåde eng/ kønsløse dansemyg danser cancan/ lysegrønne sild svømmer mod strømmen/ en frygtløs ortopæd kaster sig ud fra klippen/ præsten sender eder mod et pæretræ/ vindblæst hud mod hud/ panserværnet skærmer mod en flyvende gris/ Killroy er gået på toilettet/ Medusa slår sig på låret af grin/ absurditeterne kender ingen grænser/ vores Gud folder sig ud på en scene af kunstgræs

Hvor er det herligt – mere af det, tak.

Ud over disse to digte er der en håndfuld mere, der er vellykkede, men med resten går det knap så godt.

På bogens bagside finder man denne tekst: “Du elsker dit liv. Du elsker alt det, du har opnået – måske på trods. Samtidig lever du i en verden, hvor tempoet aldrig har været højere. Samtlige medier har konstante deadlines, og du når aldrig at fordøje, hvad du tager ind (…) Aldrig er der nogen, der kræver eftertanke. KÆRLIVHED er din vej til refleksion i et rum, hvor du kan genkende dig selv i digtene, hvis du giver dig selv lov (…)”

Ikke nok med, at bogen har en bagsidetekst – den er også udstyret med et forord og forfatterens håb om, at hans digte vil få læseren til at reflektere over verden og inspirere til at udtrykke sig kreativt.

Det er problematisk. For ud over at bagsidetekst og forord indeholder flere postulater (hvorfra ved forfatteren, om jeg elsker mit liv? Og at jeg ikke har tid til eftertanke?) og banaliteter (højt tempo, konstante deadlines), er det en uskik at udstyre en digtsamling med ord om, hvad læseren bør få ud af en bog.

Digte bør kunne tale for sig selv; læseren skal have lov til selv at tolke og finde frem til sit eventuelle udbytte. Personligt blev jeg hverken blev mere reflekterende eller kreativ, end jeg plejer at være. I stedet blev jeg ærgerlig over, at forfatteren ikke har valgt at bruge sine åbenlyse skrivevner mere vedkommende. Sagt med andre ord: Projektet med at ville skrive en samling digte, der skaber genkendelse, refleksion og inspiration hos læseren, lykkes desværre ikke, selvom hensigten er sympatisk.

Mange af digtene kan bedst beskrives som dommedagsagtige. “Mørkets bastarder”, “afsindige sind”, “voldsparate dværge”, “magtens arrogance” og “psykopatiske individer” fylder siderne og gør mest af alt denne læser træt og mismodig.

Der optræder kun et lyrisk ‘du’ få steder, og måske derfor føler jeg mig fremmedgjort og distanceret over for langt de fleste digte – jeg oplever ikke at blive inviteret med ind.

Forfatteren har tendens til at bruge for mange ord som f.eks. i begyndelsen af digt nummer 15: “De rå stålkolde onde øjne ser det hele.” Ét adjektiv havde været mere end nok. Dertil kommer forkærligheden for ord som “fragmenter”, “monoton” og “mandelformede,” der genbruges lovlig tit.

Indpakningen hjælper heller ikke teksten: Navnet på den valgte font oplyses ikke i kolofonen, men det lille t ser ud som om, der ikke var tryksværte nok til den øverste del af bogstavet, og det er generende for læsningen. Der er også flere korrekturfejl; det er ærgerligt sjusk fra forlagets side og påvirker helhedsindtrykket.

Endelig virker bogens titel en kende fortænkt, og den er i øvrigt ikke dækkende for indholdet.

Summa summarum: Manuskriptet burde have været mere gennemarbejdet, før det røg til tryk. Derfor kan det kun blive til to spirer herfra. Desværre.

Om forfatteren:
Morten Andersen er født i 1966 og er journalist med en kommunikationsuddannelse fra Danmarks Medie- og Journalisthøjskole. Han afsluttede lønmodtagerlivet med næsten 14 år som kommunikationskonsulent ved professionshøjskolen UC SYD og er nu forfatter på fuld tid. KÆRLIVHED er hans debut. Allerede i april 2024 udkommer bog nummer to, selvbiografien En dag i april.

Om anmelderen:
Louise Winther er født i 1963 og er forfatter. Hun udgav i januar 2024 digtsamlingen I sorgens hus og har tidligere udgivet citatbøgerne Sagt om sorg og Sagt om sorg II, romanen Men så døde mormor og digtsamlingen Dødens dønninger. Louise Winther anmeldte sin første bog i Roskilde Tidende, da hun var 12. Hun er uddannet cand.jur., psykoterapeut og erhvervspsykologisk konsulent.