En utrolig spændende og velskrevet roman, der bevæger sig mellem fakta og fiktion, og som genopliver historierne fra fængslet på øen udenfor San Franciscos kyst. Særligt den om de indsatte der satte deres liv på spil i forsøget på at flygte i det strøm- og hajfyldte farvand.

Bogens ene hovedperson bankrøver Frank Lee Morris ankommer til fængslet Alcatraz i 1960, og indrulles i systemet med fangenummer 1441. Ombord på samme færge er også parret Lenny og Samantha Barnes, som er på vej til øen, hvor Lenny skal arbejde som fængselsbetjent. Samantha, kaldet Sammie, er sygeplejerske få timer om ugen på Saint Mary’s hospital på fastlandet. Fra sin aflåste kahyt på færgen får Frank øjenkontakt med den tiltrækkende Sammie. Frank er kendt som en notorisk flugtkonge, og i begyndelsen af sin tid i fængslet holder han lav profil, mens han aflurer procedurer og vaner blandt indsatte og fængselsbetjente, kaldet skidesprællere af fangerne, mens han overvejer, hvordan han kan komme væk fra øen. Han tildeles en celle ved siden af den snakkende Allen, som ret hurtigt skaber kontakt til Frank. Under et måltid præsenterer Allen også Frank for Jack, Leon og Whitey. Sidstnævnte spiller saxofon i fængslets band Rock Islanders, Leon derimod er en stille mand, som ikke gør opmærksom på sig selv, og Jack er en yngre ubekymret fyr. Under et af fangernes to ugentlige bade, finder Frank ud af, hvorfor Leon er stille. En af de andre indsatte, voldtægtsforbryderen Walter Mollett, udnytter flere af sine medfanger seksuelt, deriblandt Leon. Og ingen hjælper Molletts ofre, fordi ingen tør få ham som fjende. Men trods Franks løfte til sig selv om at holde lav profil, kan han ikke ignorere dette, og han lader ret tydeligt Mollett forstå, at han skal stoppe øjeblikkeligt. Frank sørger hurtigt for at arbejde sig til privilegier, som ellers er forbeholdt fanger, der har været i fængslet i længere tid, og han får desuden fat på en issyl. Sidemanden Allen har fortalt Frank om fængslets svage steder, og har plantet en idé om, at de sammen skal flygte gennem ventilationsskakten. Issylen bruger Frank til at kradse mørtel ud rundt om risten bagest i cellevæggen, i de lange aftner og nætter, og han får efterhånden kradset sig en flugtvej ud. Frank drømmer om frihed, og om at leve sammen med Sammie. Desværre holder Allen ikke deres flugtplan for sig selv, så han får de temmelig usympatiske brødre, Clarence og John Anglin, med på idéen. Og særligt John er en højtråbende ballademager, hvilket kan få afgørende konsekvenser for hele deres plan.

Historiens anden hovedperson Sammie bor med Lenny i en lejlighed, der følger med Lennys job, men kærligheden mellem dør langsomt pga. deres fælles sorg over at have mistet den lille datter Agnes, men også fordi Lenny hurtigt udvikler sig til en ubehjælpsom nikkedukke sammen med sin kollega og overordnede, vagtmester Adam O’Sullivan, kaldet Sully. Han er en stor brovtende og ubehagelig mand, der ikke går af vejen for at slå sin kone Kathleen, og han har et chauvinistisk syn på kvinder, samtidig med at han betragter sig selv, som et menneske med særlige privilegier ift. alle andre. Lenny kan slet ikke se Sullys utallige fejl, og lader ovenikøbet Sully nedgøre Sammie ved flere lejligheder. Frank og Sammie kan begge mærke den gensidige tiltrækning, når de en sjælden gang møder hinanden, og da Sammie får deltidsarbejde, som den første kvinde nogensinde i fængslets infirmeri, finder Frank og hende en farlig måde at kommunikere med hinanden på. Sideløbende glider Sammie og Lenny længere og længere fra hinanden, og Sullys opførsel overfor de kvinder han møder bliver mere og mere frygtelig. Allen sender et kodet brev til sin kæreste Nora, hvor han beder hende om at komme på besøg i fængslet. Der går ikke længe før Nora har fået job på fastlandet i en lille isbutik, så hun kan besøge, ikke kun Allen, men også Frank en gang om måneden. Og hun er en kvinde med masser af styrke, så Allen og Franks flugtplan begynder snart at tage mere og mere form. Men Sully bliver nærmest besat af Nora, som han også var med Sammie, da hun ankom til øen, og han får ødelagt Noras muligheder for flere besøg hos Allen og Frank. Og planen som nærmer sig sit endelige mål, virker med et endnu længere væk, da FBI ankommer til øen, og fangerne ikke kan få kontakt med nogen fra fastlandet.

Det jeg bedst kan lide ved bogen: 

Sproget flyder ualmindelig godt i den spændingsmættede fortælling, hvor jeg hurtigt fattede sympati for Frank, Sammie, Nora og de andre medvirkende. Karaktererne er tegnet levende og menneskelige, og de fleste typer er repræsenteret uden at det er klichépræget eller personerne føltes karikerede.

Frank er portrætteret som en ret almindelig mand, med en frygtelig barndom, men han har alligevel bevaret sine drømme og håb. Han ønsker at være et godt menneske, og det bærer hans tanker om Sammie også præg af. Han respekterer sine medfanger og opnår selv en tilsvarende respekt, fordi han er udpræget sympatisk.

Sammies historie er hjerteskærende, fordi hun betragter sig selv som morderske, selvom hun er alt andet end det. Hun er modig og reflekterende, modsat sin mand der er svag og gør som resten af flokken.

Både Sully og Kathleen er ubevidst begge katalysatorer for de store begivenheder i historien, dog på bekostning af deres individuelle lykke. Jeg kunne desuden godt lide den menneskeliggørelse af Sully, som hen mod slutningen rulles ud. Hans oplevelser som krigsveteran der står overfor den umenneskeliggjorte døde mand i vandet, er stærkt.

Bogen er virkelig professionelt opbygget med indlagte spændingskurver, der er rullet ud over en velovervejet historie, som veksler mellem Frank og Sammies fortællinger. Og den er skrevet med stor forståelse for det at være menneske.

Jeg synes det er en virkelig spændende idé at gribe fat i en allerede eksisterende historie, en legende nærmest, og bruge den som ramme for en fiktiv fortælling. En måde at tilføre lag på lag, så fakta og fiktion flyder sammen på fineste vis. Kim Langer er en virkelig god fortæller, og jeg kan kun sige, at jeg håber at Frank og Sammie har en fremtid sammen, men det kan jo kun opklares ved at forfatteren skriver en efterfølger.

Om forfatteren

Kim Langer er født i 1963 og efter en del udgivelser til børn og unge, debuterer han med bogen Alcatraz 1441 – Flugten indenfor voksenfiktion. Mest kendt er han

Om anmelderen

Jette Holmgaard Greibe er børnebibliotekar på Hovedbiblioteket i Aarhus, og fast anmelder af både voksen- og børnelitteratur på Litteratursiden.dk.

Bogmarkedets debutantanmelderkorps er støttet af Statens Kunstfond