NÅR MAN IKKE TAGER TYREN VED HORNENE

Bag os ligger sandheden er en historie om, hvor livsødelæggende det kan være at lade traumer være ubearbejdede – eller forsøgt tiet ihjel. Det er, hvad Anna, Isabella og Em har gjort, og bogen handler om hvordan det voksenliv, de skaber sig, er præget af den skyldfølelse, som en ulykke i deres ungdom for 15 år siden, har givet dem alle tre.

De tre kvinder blev studenter fra samme skole, men lever nu i henholdsvis København, London og Moskva. Umiddelbart ser deres liv ganske forskellige ud. Anna er alenemor, Isabella er gift og barnløs, Em er gift og har tre børn, og de præsenteres i bogen hver for sig, afsnit for afsnit.

Jeg var et godt stykke inde i historien, før jeg ikke behøvede at bladre tilbage for at tjekke, hvem afsnittet nu handlede om. Sprogtonen er den samme, og alle tre kvinder er optagede af detaljer, ikke mindst i eget og andres udseende. Kvindernes frisure, påklædning, grad af skønhed og elegance. Mændenes højde, muskler og øjne. Omgivelserne. Vi får det hele beskrevet, i noget større omfang end det er nødvendigt for historien. Det gælder også personer, som kun optræder en enkelt gang og er helt uden betydning i sammenhængen.

Sproget er hverdagsagtigt og let at læse – forfatteren arbejder med kommunikation – men der kunne godt have været strøget en del sætninger og tillægsord, bl.a. i forbindelse med beskrivelse af kvindernes følelser, hvor der sniger sig klichéer ind.

De tre kvinder er også fælles om at have det besværligt med mænd. Anna har en søn med den terapeut, som hun gik hos for at bearbejde sin søsters død. Han elsker hende og vil hende gerne, men hun kan ikke mærke sine følelser for ham og afviser ham. Isabella elsker sin mand, men hun er ham utro. Ems mand er alkoholiseret, og hun trives ikke i Moskva, hvor de er udstationeret, fordi han arbejder der.

Der bruges mange ord for at hente historien frem, men langsomt, langsom når vi frem til at få afsløret, hvad det overhovedet er, som er sket, og som nager de tre. Det begynder med en invitation til en mindefest for Julie, Annas døde tvillingesøster. Ingen af de tre kvinder har lyst til at komme med, men alle ender med at møde op. Da bogen slutter, er byrden blevet lettere for dem alle tre, og deres liv kan tage en anden retning.

Forfatteren er mere beskrivende, end hun er analyserende, og historien er uden de store dybder. Der stilles ikke store krav til læserne, og jeg gætter på, at unge kvinder vil være fint underholdt.

Om forfatteren
Louise Lyngaa (f. 1977) er uddannet cand. merc. fra CBS, og når hun ikke skriver historier, arbejder hun som selvstændig kommunikationskonsulent hos nogle af Danmarks største virksomheder. Louise er særligt optaget af de psykologiske aspekter ved det at være menneske, og hvordan vi formes af store begivenheder i vores liv, og det er bl.a. dét, hun skriver om i sin første roman. 

Om anmelderen
Janne Hejgaard er forfatter til en lang række fag- og skønlitterære bøger til børn og voksne. Hun har erfaring som anmelder og redaktør, og har været litteraturpolitisk aktiv bl.a. i Dansk Forfatterforening.