Pyh. Og wow. Den bog kunne jeg ikke lægge fra mig – de knap 300 sider vendte sig selv i løbet af et døgn. Det er en thriller – men en thriller med reelt indhold og dybde.

Når man som læser kan sidde med hjertet oppe i halsen i spænding over noget så simpelt som hvorvidt en person får mulighed for at sige noget i en terapitime; ja så kan forfatteren noget.

Og det kan Anna Ørberg – i den grad – og det vel at mærke uden på nogen måde at forfalde til med billige tricks, banaliteter eller klicheer at lefle for nemme og potentielt overfladiske følelser hos læseren.

Skrivestilen er dejligt nøgtern og ligetil.

Handlingen er på overfladen simpel: Hovedpersonen, Simone, har af kommunen fået finansieret et ophold på et dertil indrettet sted i Sønderjylland, hvor hun skal forsøges afvænnet fra heroin. På stedet – bare kaldet ”Gården” – har en række andre misbrugere af stoffer og/eller alkohol også midlertidigt ophold, typisk op til fire måneder. Dertil kommer selvfølgelig personalet.

Bogen følger Simone før, under og efter opholdet – med fokus på de relationer, som Simone har til misbrugere og behandlere under opholdet på Gården, samt på hendes relation til sin kæreste hjemme på Nørrebro, der også er heroinmisbruger.

Vi undgår såvel socialrealisme i dens banale udgave som lommepsykologi; i stedet er beskrivelserne med klare over- og undertoner af, hvad der eksistentielt er i spil for Simone, og hvilke grundlæggende psykologiske mekanismer, der arbejder. Afhængighed, fysiske og psykiske abstinenser, trang til ubemærkethed samt behovet for distraktioner og besættelser, og for at blive bekræftet i at eksistere, er her væsentlige brikker.

Det fortælles alt sammen uden at docere, og med en klædelig flertydighed i forhold til, hvad der vil ske. Man er som læser helt indtil afslutningen usikker på, hvordan ”det hele ender”.  (Slutningen kan desværre ikke helt leve op til ovenstående, her bliver det hele mere entydigt og unuanceret.)

Jeg har intet kendskab til den slags behandlingssteder, men personer, handling og mekanismer virker overbevisende fortalt og meget troværdige. Dog håber jeg, at virkelige psykologer og behandlere på den slags behandlingssteder er noget dygtigere og har noget mere indføling og situationsfornemmelse end dem, der skildres i bogen. Simone oplever dem i hvert fald ikke under overfladen som ret støttende eller troværdige – om en af dem hedder det således: ”Hun har for meget makeup på, til at Simone ordentligt kan tro på hendes påstande om, at man kan lære at elske sig selv.”

En ting jeg ikke rigtigt kunne finde ud af undervejs: Hvornår er det Simones tanker og refleksioner, der gengives, og hvornår er det den alvidende fortæller, der fortæller og fortolker? Især i starten er tekstens refleksioner på et niveau, hvor man som læser kan have svært ved at tro, at de kommer fra en narkoman, hvis hele liv har fokus på det næste fix. Men måske er det i virkeligheden et bevidst fortællemæssigt valg, at de to tilgange flyder umærkeligt over i hinanden.

Under alle omstændigheder så virker det som fortælling. Jeg var som læser ”underholdt” og fastholdt – men væsentligt mere end det: Jeg synes jeg fik noget ”med hjem”, noget selv at tænke og reflektere over.

Så fuld plade til Anna Ørbergs debut – 6 spirer.

Og så bliver man – eller i hvert fald jeg – nysgerrig på, hvad Anna Ørberg så laver i sit kunstnervirke som billedkunstner. Det kan man google sig til. Hun har bl.a. lavet en video/installation med en anden afhængighed som tema: Et møde i ”Anonyme algoritmer”. Den kan ses på https://donotresearch.substack.com/p/anna-rberg-algorithms-anonymous.

Jeg er spændt på både Anna Ørbergs næste bog og næste udstilling.

Om forfatteren:
Anne Ørberg (f. 1988) er billedkunstner, uddannet på Det Kgl. Danske Kunstakademi.

Om anmelderen:
Sten Mogensen (f. 1961) skriver boganmeldelser på sit site www.bøgermeddybde.dk. Sten har arbejdet mange år i kultur- og biblioteksverdenen, og har udgivet en enkelt digtsamling. Sten er cand.scient. i datalogi og kultursociologi.