facebook-pixel

Anmeldelse: ‘Der kan ske så meget undervejs’ af Poul Poulsen Krogsgaard

img-placeholder

Anmeldelse: ‘Der kan ske så meget undervejs’ af Poul Poulsen Krogsgaard

img-scores

Fakta om bogen

Titel: Der kan ske så meget undervejs

Udgivelsesdato: 10-02-2022

Sider: 212

Genre: Romaner og noveller

Forlag: Skriveforlaget

Forfatter: Poul Poulsen Krogsgaard

Oversat fra: dansk

Format(er)ISBN
Ebog (ePub)9788794183819
Hæftet bog9788794183802

Bogen er en såkaldt kortroman af seks noveller.

Kortromanen handler om Almars dannelsesrejse fra Middelfart til Assens. De seks noveller, tager alle udgangspunkt i forskellige menneskers liv – et bestemt sted i deres liv.

Og kan der ske meget undervejs i Almars dannelsesrejse fra Middelfart til Assens? Det skal jeg da lige love for, at der kan.

Almar bliver smidt ud af konen, som siger, at Almar er for meget af for lidt, og tager på en dannelsesrejse fra Middelfart til Assens. I fugleflugtslinje er der 28 km og i køreafstand 34 km. På gå-ben, som Almar er, må der være cirka 40 km. Umiddelbart kunne man jo så sige…Naaahhh… der kan sgu ikke være meget at opleve fra Middelfart til Assens, på gå-ben.

MEN, Almar er jo ikke sådan en person, der ikke tager imod en invitation og selv er meget åben over for mennesker – alle mulige mennesker, som han møder. Så det bliver faktisk en dannelsesrejse for Almar.

Da Almar stiger af toget i Middelfart møder han Herdis, som…næsten…siger hvor hun bor. Så begiver Almar sig ellers ud på sin dannelsesrejse. Det skal lige nævnes, at Herdis er en dame, som Almar meget gerne vil se igen og hun gav ham jo …næsten… hendes adresse. VAKKA VAKKA

På et tidspunkt bliver han næsten revet indenfor af en dame, der har hørt om ham. Og hun har en laaaaaaaaaaaaaaaaaaaaaaaaaaaaaaaaaaaaaaaaaaaaaaaaaaaaaaaaaaaaaaaaaaaaaang liste med ord, som Almar, næsten, bliver tvunget til at høre. Det er absolut det kedeligste kapitel, jeg nogensinde har læst i en bog. Men det viser forfatterens mod (og også store ordforråd) og skal næsten læses, men hold pauser undervejs, som Almar gør. Han falder endog i søvn undervejs i oplæsningen, men bliver “nænsomt” vækket med et los over skinnebenet.

Et andet sted bliver han næsten forvekslet med en hjemmerøver. Men tyv tror hver mand stjæler, for det viser sig at manden, som forveksler Almar med en hjemmerøver, selv var på den forkerte side af loven. Han var blevet lidt gammel og fortalte lidt om hans liv som “almindelig” kriminel. Han havde noget at sige om samfundet og deres love og fodlænker (som i øvrigt var for svagpissere), næ, fængsel havde man brug for, for at finde nogle rollemodeller og udvikle sit tyveri.

Man bliver også inviteret ind til brunsvigere, af en gammel vortet kælling. Som kun snakkede om alle de andre på egnen, som hun holdt øje med, ikke bare med to gadespejle, men hele tre.

En fodboldkamp bliver det også til hvor, der bliver gået til stålet… men ikke så meget på banen, men udenfor er der forældre, som næsten kommer op at slås.

Vores hovedperson, bliver inviteret ind mange steder på vej til Assens og alle steder lærer han noget om samfundet. Andre steder går han selv ind og banker på, men lærer dog stadig noget om samfundet. For ser I, Almar er en meget søgende og åben person og tager gladeligt, heldigvis, imod lærdom fra både store og små, børn og gamle, kriminelle og lovlydige, vortede kællinger og dannede mænd. Og det er en hyggelig og lærerig tur, som alle kan lære noget af. (hvis man er lige så åben og søgende, som Almar) Jeg kunne dog godt savne, en refleksion af hovedpersonen til sidst om, hvor meget han fik ud af hans tur.

Om han får sin Herdis i enden … ja det må i jo købe bogen for at få et vide … 😊

De seks noveller, strækker sig lige fra et underligt seksuelt forspil, til nogle lurvede værtshuse i København. Noveller plejer jo at få os hurtigt ind på historien og hurtigt ind på hovedpersonen. Men det halter lidt med det i Pouls noveller. Det er mere en samling historier, som ikke rigtig lykkedes, syntes jeg. De fanger mig ikke og får mig ikke interesseret i hverken hovedpersonen eller stedet. Jeg syntes, at den eneste af novellerne, som får en slutning, som jeg forstår, er historien om det meget specielle forspil hos et ældre ægtepar.


Om anmelderen

Allan Olsen er navnet. Har været i bogbranchen siden 1984 og er uddannet boghandler. Har arbejdet i adskillige boghandlere, forlag og agenturer. Læser rundt regnet 3-4 bøger om ugen, som spænder lige fra børnebøger til spændende faglitteratur. Det var først fra 1992, at jeg for alvor blev bidt af faglitteraturen og det var på grund af mit sygeplejestudie. Arbejder i dag fuldtid i en boghandel.


Bogmarkedets debutantanmelderkorps er støttet af Statens Kunstfond

Efterlad et Svar