facebook-pixel

Anmeldelse: ‘Drenge græder ikke’ af Carl-Christian Okking

img-placeholder

Anmeldelse: ‘Drenge græder ikke’ af Carl-Christian Okking

img-scores

Fakta om bogen

Titel: Drenge græder ikke

Udgivelsesdato: 05-04-2024

Genre: Romaner og noveller

Forlag: Grønningen 1

Forfatter: Carl-Christian Okking

Oversat fra: dansk

Format(er)ISBN
Hæftet bog9788773397046

Alexander er 17 år gammel. Han er den ubetinget største stjerne på sit fodboldhold i Næstved, og han drømmer om en professionel karriere – allerhelst i hjerteklubben Manchester United. Drømmen synes inden for rækkevidde, da han en dag bliver udtaget til superligaklubben Esbjergs talentprogram og flytter til Jylland på fodboldkollegie.

Her møder han sine nye holdkammerater og bliver hurtigt en del af gruppen af ensporede og topmotiverede fodboldspillere, som alle brænder for sporten på samme måde som ham. Tiden i Esbjerg starter udmærket for Alexander. Han gør det fint til træning, spiller sig på holdet, scorer mål og damer. Men langsomt begynder han at få øje på den afstumpethed, der præger de unge mænd og fodboldmiljøet generelt.

”’Var det ikke dig, der blev sat på plads af en førsteårs til træning i går?’ Kris smiler, det ser køligt ud.
’Du er sådan en lille fisse’.
På et splitsekund fyrer Morten den lyshårede en lammer.” (s. 88)

Helt galt går det, da holdet får en ny træner, som har en hård – næsten sadistisk – tilgang til at udvikle og motivere spillerne. Den nye stil skaber et hver-mand-for-sig-selv-miljø, og forråelsen vokser i det ambitiøse og machodominerede omklædningsrum.

”Bruseren stinker af pis, og som sidste mand kommer Mikkel. Ligesom i går kom han sidst ind fra banen med boldnet og kegler, men var den første til at gå i bad. Da han havde ryggen til under bruseren, sneg Morten, Kris og Filip sig op på ham. Klemte deres forhud sammen, mens de pissede, indtil huden var fyldt til bristepunktet, og urinen eksploderede som en vandballon op ad Mikkels lår.” (s. 183)

Drenge græder ikke er en velskrevet og vigtig ungdomsroman, om hvad der kan ske, når man samler en flok unge ildsjæle på en fodboldbane og i et omklædningsrum og presser dem til det yderste. Carl-Christian Okking formår på overbevisende vis at beskrive, hvad det kan gøre ved mennesker at isolere sig i et ekstremt konkurrencepræget miljø, som tilgodeser de målrettede, firkantede og afstumpede hjerner.

I denne verden er det en fordel ikke at tænke for meget. Du gør bedst i at slukke for følelserne og bare gøre, hvad træneren og holdkammeraterne skriger ad dig. Belønningen er status på holdet, blandt pigerne og på barerne og restauranterne (hvor huset ofte betaler) i den fodboldgale jyske by. Prisen er evnen til at tænke selvstændige tanker og til at sige fra overfor den mobning, chikane, homofobi og voldtægtskultur, der hersker på dele af holdet – som fx i denne passage, hvor Alexander har en samtale med en pige til en fest:

”Morten læner sig ned til min skulder og trækker mit øre hen til sin mund.
’Knep hende nu.’
Jeg sender ham en knuckle, selvom hans kommentar giver mig myrekryb.” (s. 204)

Forfatteren viser med enkle greb, hvor overfladiske og ensporede Alexander og flokken omkring ham er i de mange passager, hvor der opremses ting som dyre sko, tøj og biler i beskrivelserne af karakteren og deres omgivelser.

Produkter og mærkevarer bliver konstant nævnt i forbindelse med karaktererne, og det samme gør den musik, som de har i ørene for at forme deres selvbillede efter det fodboldideal og den macho, badass persona, de alle gerne vil leve op til.

De mange sekvenser illustrerer på glimrende vis fodboldspillernes overflade og deres dyrkelse af det blankpolerede sind, hvor der kun er plads til fodbold, fodboldpenge, og de ting, de kan købe, og de døre, sporten kan åbne.

Drenge græder ikke tegner et vigtigt billede af et miljø og en kultur, som nok kan findes i mange – men forhåbentlig ikke alle – fodboldklubber. Carl-Christian Okkings egne erfaringer fra Esbjergs Akademi har utvivlsomt været med til at forme romanen, og det er prisværdigt, at forfatteren bruger egne oplevelser til at kaste et kritisk blik på et ofte lukket miljø. Bogen er skræmmende, men desværre nok nødvendig læsning for både forældre og de unge håbefulde, der drømmer om en fodboldkarriere på øverste hylde.


Om forfatteren:
Carl-Christian Okking (f. 2001) spillede fra 2017-2019 fodbold for EfB Akademi – Esbjergs ungdomselite. Han læser Nordisk sprog og litteratur på Aarhus Universitet og har gået på forfatterskolen Writers Academy. Drenge græder ikke er Carl-Christian Okkings debutroman.

Om anmelderen:
Martin Ellermann (f. 1978) er forfatter og journalist. Han har tidligere arbejdet som redaktør, tekstforfatter og kommunikationsrådgiver og har udgivet flere romaner med fokus på blandt andet identitet, ungdomsliv og arbejdsliv.

Efterlad et Svar