Historien om Madeleine og Jakob strækker sig over en periode på 20 år. I 1924 skabes deres ulige og skæbnesvangre forbindelse. Madeleine er beskyttet datter af godset Arnefeld, mens Jakob er forældreløs fra et drengehjem, hvor han har lært at overleve på den hårde måde. Begge bringer dystre hemmeligheder med sig, og for begge gælder det, at hemmelighederne allerede nu, hvor de er blot ti år, udstikker kursen for deres fremtidige liv. Historien slutter i 1944, hvor 2. Verdenskrig er i sidste fase.

Over Madeleine siges at hvile en forbandelse. Folk omkring hende dør, hvorfor alle på godset, inklusive hendes forældre, undgår hende. Jakob ved ikke, at han bliver installeret som Madeleines legekammerat, fordi han skal fungere som forsøgskanin. Vil han også dø? Så pyt. Han er jo et betydningsløst barn, som ingen alligevel vil savne.

Han vænner sig langsomt til rigdommen, den materielle overflod og fraværet af voksne. Børnene kaldes ind til måltiderne med ringen fra en klokke, og derudover passer de sig selv. Begge ensomme, begge sært  samvittighedsløse, og begge har hårdt brug for den anden.

Det ender med, at Jakob til begges sorg sendes tilbage til drengehjemmet, og historien springer frem til 1943. Madeleine og hendes tyske mor er nu i Berlin, hvor tilværelsen bliver mere og mere rå, selv for de velhavende. Bombninger, mangel på mad, nazisternes uberegnelige dødsensfarlighed. Madeleine går ud, drikker tæt og har sex med så mange militærpersoner, som hun kan komme til. Jo højere rang, desto bedre, og hun konstaterer med glæde, at mændene meget snart meldes døde: Hendes forbandelse virker stadig.

Imens er Jakob i København, hvor han bor på værelse hos Madammen, hun, som var forstanderinde på drengehjemmet, og som han er knyttet til, som var hun hans mor. Langsomt afsløres det reelle indhold af deres forbindelse: Jakobs funktion som dygtig tyv og morder skaffer penge til Madammen, sådan, som det altid har været.

Hun ønsker, at han melder sig til modstandsbevægelsen, ikke for at bekæmpe nazister, men for at skaffe informationer, som hun kan sælge til besættelsesmagten. Jakob kan ikke sige nej, før den dag, da han som medlem af en modstandsgruppe, skal bombe et middagsselskab på Arnefeld med deltagelse af fire højtrangerende tyske nazister, Madeleine og hendes mor.

Madeleine og Jakob har stadig stærke følelser for hinanden, men deres møde bliver særdeles akavet. Madeleine vil ikke risikere, at Jakob kommer tæt på hende og derfor dør – og Jakob vil ikke afsløre sit egentlige ærinde på Arnefeld. Han vil bare redde hende fra bomben.

Historiens længste del – de sidste knap 200 sider – handler om bombesprængningen på Arnefeld i 1944. Modstandsgruppens projekt går slet ikke så glat, som håbet. Madeleine har sin egen plan om at forføre en af tyskerne, så han ligesom alle de foregående kan dø, og Jakob fatter ikke en brik af hendes måde at være på. Han og Madeleine får spændt ben for hinanden og alting går helt galt.

Det er spændende fortalt! Man lever sig ind i de mange intriger mellem personerne – begær, forelskelse, had, grådighed, osv. – både mellem danskere og nazister og mellem de enkelte personer i begge grupper.

Desværre en hele personfremstillingen noget sort-hvid. Nazisterne er onde og grådige, danskerne såmænd det samme. Den eneste person, som fremtræder sympatisk, er Walter, den tyske unge mand, som Madeleine bliver venner med og gift med – selv om hun ikke kan elske ham. Også han dør.

Selv om jeg fattede sympati for de to hovedpersoner, fremstår de for klicheagtigt for mig – både som børn og voksne. Måske skyldes det den klassiske fejl: show, don’t tell. For meget fortælles i stedet for at blive vist. Katinka Agger er journalist, og sproget er effektivt med en hel del fine stemningsbilleder, men jeg savner det særlige, som får en person til at have dybde.

Jeg har overvejet, hvad Katinka Aggers historie egentlig handler om. Er det, at når man behandler børn tilstrækkeligt ukærligt, fratager man dem deres evne til at elske? Jakobs og Madeleines stærke følelser for hinanden er måske nok en slags kærlighed, men virker mest som et fortvivlet forsøg på at nå over den afgrund af misrøgt, de begge rummer. De er begge dybt skadede, og derfor giver det mening, at historien slutter, som den gør.

Om forfatteren:
Katinka Agger er uddannet journalist og arbejder for Kræftens bekæmpelse. Du ved ingenting om døden er hendes debutroman.

Om anmelderen:
Janne Hejgaard er forfatter til en lang række fag- og skønlitterære bøger til børn og voksne. Hun har erfaring som anmelder og redaktør, og har været litteraturpolitisk aktiv bl.a. i Dansk Forfatterforening.

Bogmarkedets debutantanmelderkorps er støttet af Statens Kunstfond