Ricardo er hjemløs narkoman i København. Sammen med andre i miljøet forsøger han hver dag at skaffe penge nok til heroin eller alternativt crack, vodka og piller. Det er en barsk tilværelse, hvor venner og bekendte som regel ender med at snyde ham for penge og stoffer, hvis de da ikke giver op på livet og springer i døden fra Dronning Louises Bro.

Ricardo har rundet de halvtreds og er i stofmiljøet en gammel mand. Hans overlevelse afhænger i høj grad af desperate lomme- og tricktyverier, men den slidte krop og de dårlige reflekser gør det sværere og sværere at udføre dem.

Men sådan har det ikke altid været. Engang var han en sand mestertyv. Han kunne lave 50.000 kroner på et enkelt togt, når han elegant listede punge og tasker fra turisterne i København. Dengang var han en levemand, der kunne charmere alle pigerne, feste til den lyse morgen og samtidig forsørge hans familie med kone og to børn.

Endnu en dag er en gribende beretning om en mand, som bliver indhentet af sine dæmoner. Vi følger Ricardo fra barn- og ungdommen i 1970’ernes Chile og frem til han flygter via Argentina og lander i det først så idylliske liv i Danmark, indtil stofferne og traumerne får det hele til at falde fra hinanden.

”Jeg var blevet hjemløs, og det var ikke andres skyld. Det var min egen. Jeg var havnet tilbage i den situation, der i virkeligheden altid havde ventet på mig. Skåret helt ind til benet havde jeg altid været hjemløs.” (s. 259)

Freddy E. Silva skriver levende og med et varmt blik for de mennesker i vores samfund, som måske ikke altid fremstår appellerende og sympatiske på overfladen. Han formår at skildre de mange karakterer på bunden af samfundet på en nuanceret og fordomsfri måde, så man får et bevægende indblik i de dynamikker, venskaber og udfordringer, som hersker i stofmiljøet i København.

”Vi tilbragte to dage i Lille-Thomas’ hybel, hvor vi drak os sanseløse, sov, drak videre, røg en joint, drak endnu mere, slumrede, stenede og drak igen. Selve stedets indretning var ikke specielt hyggelig, men det føltes sådan – primært på grund af selskabet.” (s. 83)

Sproget er for det meste nøgternt og koncist men flere steder bryder en mere poetisk stemme igennem og føjer en anden dimension til fortællingen.

”Gad vide hvor mange, der overser deres livs højdepunkt? At det farer forbi som et gennemkørende tog, mens de venter på det. De overser det uden at vide, at resten af livet aldrig bliver bedre end det ene øjeblik, som de overså.” (s. 88)

Forfatteren dvæler ofte ved Ricardos følelser og de umiddelbare forsøg på at håndtere og bearbejde de traumer og svigt, han både selv har oplevet men også budt sin egen familie. I de seancer bliver det tydeligt, hvad stofferne bidrager med i Ricardos liv. Begyndende tanker om sønnerne, ekskonen og stik af dårlig samvittighed bliver straks afløst af en glubende sult efter stoffer. Narkoen er medicinen mod de ubærlige tanker, og giver Ricardo sig tid til at tænke, lurer angst og depression umiddelbart bag herointågerne.

”Jeg kærtegnede dynen næsten uden at røre den. Ville ikke vække min lille dreng. Men da den sank sammen, slog hele scenariet mig som sært. Jeg kunne ikke tro det. Victor. Han havde sovet i min seng. Havde han ikke? Men dynens pludselige position og et kort øjebliks klarhed fik mig til at lette på den. Og naturligvis betragtede jeg en tom seng … Jeg var alene. Han havde aldrig opsøgt mig. Hulkende sank jeg sammen.” (s. 305)

Romanen er ifølge forlaget baseret på en virkelig historie om en chilensk narkoman i København og hans turbulente rejse fra Sydamerika til Danmark. Resultatet er en nuanceret og medrivende skildring af en mand og et miljø, som vi nok alle sammen ved rummer endeløse sørgelige historier, men som vi sjældent får udfoldet lige så smukt som i Endnu en dag.

Om anmelderen:

Martin Ellermann, f. 1978, er forfatter og journalist. Han har tidligere arbejdet som redaktør, tekstforfatter og kommunikationsrådgiver og har udgivet flere romaner med fokus på blandt andet identitet, ungdomsliv og arbejdsliv.